Optakt: 1. etape af UAE Tour 2021

Der er lagt op til en massespurt på 1. etape af UAE Tour. I denne optakt zoomer vi ind på feltets hurtigste folk.

Grundet coronavirussen er cykelsæsonen startet en anelse senere. Men nu er den for alvor ved at være i gang. Det sker i samme løb, som for alvor markerede virussens indtog i cykelsporten for et år siden, hvor adskillige ryttere og hold blev ‘fanget’ på deres hotel i karantæne grundet smitten.

Cykelsport - UAE Tour
1. etape
21. februar - 10:10

Virussen er her stadig, men løbsarrangørerne viser så småt en evne til at afholde sikre løb alligevel. Derfor bliver det også rigtig rart at få gang i sæsonen sådan for alvor.

Ruten

Der er tale om en sprinteretape på 1. etape, men opløbet er ganske teknisk, hvilket favoriserer de hold, der formår at fyre et godt leadout af. Vinden kan blive et lille tema, men jeg forventer ikke alverden.

Vi er altså ude i en massespurt. Profilen kan ses herunder:

Favoritterne

Det er svært at være alt for selvsikker. For mange af rytterne er det sæsonens første sprint, og vi ved derfor ikke helt, hvor rytternes form står.

En rytter, der plejer at stå skarpt, er Caleb Ewan (Lotto-Soudal). Det skyldes normalt at han er i god form til de australske løb i januar, men eftersom de ikke har afholdt, er det svært at vide hvordan hans form er lige nu. Jeg tænker dog ikke, at han har ændret alverden, da det plejer at fungere godt for ham med god form i den indledende del af sæsonen.

Så er der toget: Jeg mener, at når alt spiller for Lotto-Soudal, så har de et glimrende tog med stærke leadoutfolk som Roger Kluge. Det er dog også et tog med nogle gedigene offdays.

Det åbner også døren for Sam Bennett (Deceuninck-Quick Step). Bennett kommer utvivlsomt med det bedste tog, men jeg synes, at han i 2020 viste, at farten afgjort ikke er lige så skræmmende, som den var året forinden.

Bennett plejer også at komme med en skarp form i de første par løb. Jeg har tidligere analyseret styrkeforholdet mellem de bedste sprintere i sprinteranalysen:

Outsiderne

Hvem er så de nærmeste outsidere? Her går jeg i højere grad med form end den førnævnte sprinteranalyse, for vi er stadig på et tidspunkt af sæsonen, hvor formen er vidt forskellig hos rytterne.

Der er ingen tvivl om at Pascal Ackermann (Bora-hansgrohe) bare er hurtigere end Nizzolo normalt. Men vi skal altså også huske på, at han havde mange missere i 2019. Hvordan er farten i en ren spurt i år? Jeg tænker, den er temmelig høj, men i første omgang er lidt begrænset i min tro på Ackermann.

Jeg er også lidt tøvende med Giacomo Nizzolo (Qhubeka ASSOS). Italieneren er bare blevet skarpere og skarpere, og jeg synes han efterhånden er blevet en rigtig stabil og habil sprinter. Han har ikke topfarten som de bedste, men han er bare altid bundsolid.

Phil Bauhaus (Bahrain) kom nærmest ud af intet og vandt en etape i Tour de la Provence. Tyskeren startede også stærkt ud for et år siden, hvor han vandt Saudi Tour. Den gode historik i de indledende løb bærer ham langt frem. Tyskeren er hurtig, når han er bedst – men han er også tit meget anonym.

Og så vil jeg også tillade mig at pege på Cees Bol (DSM). Det er ikke Tour-leadoutet, han kommer med, men DSM er gode til at løfte leadoutopgaven. Holdet råder også over Dainese, der er en hurtig sprinter, men det er ingen garanti for et godt leadout. Bol er dog en af de mest spændende sprintere i feltet.

I et så stærkt felt er der utvivlsomt nogle ryttere, der vil forsvinde i mit optaktsformat. Jasper Philipsen, Elia Viviani og Fernando Gaviria er således ikke blandt de seks udvalgte. Det kan de hurtigt blive, hvis de viser gode takter på første etape. Philipsen har dog fundet vej til et nyt hold, og skal lige vende sig til leadoutet. Viviani lignede ikke en topsprinter i 2020, og Gaviria har været elendig siden han fik coronavirus for et år siden.

Det er heller ikke fordi jeg tror alverden på min joker, men David Dekker (Jumbo-Visma) er en spændende ung rytter, der godt kan få en pæn fremtid på WorldTouren. En flot top10-placering er mulig.

Vinderbud
Caleb Ewan
Lotto-Soudal
Caleb Ewan er lynhurtig og som regel altid i god form i de første løb i sæsonen. Der er ikke plads til mange fejltagelser, og Lotto-Soudal-holdet er ikke altid lige skarp i leadoutet, men når de rammer dagen, er de mere end kompetente nok til at placere Ewan fint i spurten.
Podiebud: Sam Bennett, Pascal Ackermann
Outsidere: Giacomo Nizzolo, Phil Bauhaus, Cees Bol
Joker: David Dekker
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.