Optakt: 11. etape af Giro d’Italia 2021

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på email
Del på print
Der er lagt op til Giro d'Italias mest spændende etape, når 11. etape tager turen til Montalcino. Undervejs skal de smukke grusveje omkring Siena forceres. De gør ondt nok i sig selv, men efter en hviledag, hvor benene ikke altid reagerer som forventet, kan det blive en voldsom dag i sadlen.

Bora-hansgrohe og Sagan lavede en ægte Sagan-etape ud af 10. etape i Giro d’Italia. De gjorde egentligt det ventede, men ofte ender det galt for det tyske hold. Det var ikke tilfældet på 10. etape.

Cykelsport - Giro d'Italia 2021
11. etape
19. maj - 12:00

Nu venter der rytterne en meget velfortjent hviledag, men hvis du tænker, at det bliver en afslappende dag, så tager du sandsynligvis fejl. 11. etape må rumstere i baghovedet. Her venter de utaknemlige grusveje i Montalcino

Tilbage i 2010 kørte Giro d’Italia-feltet også i Montalcino-området. Dengang passerede de nogle af de samme veje – i regnvejret. Det var en episk dag i sadlen, ja, faktisk var det én af de bedste etaper, jeg nogensinde har oplevet.

I den ovenstående artikel har jeg fundet lidt billeder fra dengang, men de fortæller slet ikke den fulde sandhed. Jeg kan kun anbefale, at man finder etapen på YouTube – det var en fremragende cykeldag.

Ruten

Vurdering: ****

Elsker du Strade Bianche, så bliver den her etape guf. Tilbage i 2010 havde Giro d’Italia-arrangørerne inkluderet en grus-etape, og den etape står stadig som én af de bedste etaper, der er blevet kørt i nyere tid.

Grusvejene vender tilbage her 11 år efter. Etapen slutter igen i Montalcino, og selvom det bliver svært at overgå etapen for 11 år siden, så er ruten næsten garanti for spænding. Der er fire lange grusstykker på de sidste 70 kilometer. Det er en etape, der er værd at se for grusstykkerne alene – men der er jo faktisk også nogle hårde stigninger.

Den sidste er Passo del Lume Spento, der strækker sig over 9,3 kilometer og stiger med 4,6 % i snit. Det er dog inklusiv grusstykket i bunden, der foregår på næsten flad vej – umiddelbart efter sidste grusstykke følger en passage på to kilometer, der stiger med 9,1 % i snit – det kommer til at gøre gudjammerligt ondt.

Hvis rytterne forcerer igennem grusset, venter der lige efter en kort, skrap stigning med procenter på op mod 11 %. Der er stadig 4 kilometer til målstregen fra toppen, og min umiddelbare vurdering er at stigningen i sig selv ikke er voldsomt hård, men at den stadig kommer til at gøre meget ondt, fordi rytterne på det her tidspunkt har været igennem lange passager med grus.

Tænk blot på den ballade, som Egan Bernal lavede på 9. etape af Giro d’Italia, der sluttede på en kort grusvej: Det her bliver vanvittigt. Især hvis der kommer regn – men det ser ikke sådan ud lige nu.

Foto: RCS Sport

Favoritterne

Gruset kan skabe stor ravage. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Sammenholdt med stigningerne er der her tale om en voldsom etape, der kan vise sig at være mere vital end nogen bjergetaper undervejs i løbet.

Med tanke på det, jeg så på 11. etape, må jeg gå med Egan Bernal (Ineos) som den største favorit. Colombianeren har en fin baggrund som mountainbikerytter, hvor han ved et VM for juniorer hentede metal (imens danske Simon Andreassen sejrede, forøvrigt), og indtil videre har han vist, at han har formen til at køre med om sejren på alle de svære etaper. Det var hæsblæsende vildt at opleve ham på 9. etape.

Samtidigt har han ogs åholdet, der kan forsøge at kontrollere etapen. Der er et par fine specialister på Ineos, der kan sægte et hårdt tempo på grusvejene. Og så må man ikke tage fejl af Bernal: Nok er han lille og spinkel, men der er pondus i ham.

Egentligt var jeg tæt på at pege på Remco Evenepoel (Deceuninck-Quick Step) som den største favorit. Jeg har mange, lange samtaler med mig selv omkring det. Evenepoel forsvarede sig pænt på 9. etape, men han mistede vitale placeringer i tunnelen kort før mål, og måtte dermed kæmpe hårdt for at komme fremad.

Formen er der hos Remco Evenepoel, og hvor Egan Bernal måske er en anelse bedre på stigningerne, besidder Evenepoel den største motor af dem. Jeg tror egentligt, han vil håndtere gruset en anelse bedre men stigningen til sidst tipper fordelen over til Bernal.

Outsideren

Umiddelbart ser jeg én outsider til etapen – Giulio Ciccone (Trek-Segafredo). Italieneren har været hamrende skarp i løbet indtil videre. Faktisk har han vel nok været Bernals primære konkurrent opad, lige foran Remco Evenepoel. Det er spændende at se italieneren i klassementskampen. Han er ikke bleg for at brænde tændstikker af, og indtil videre er det gået fint, fordi han har haft et stort overskud, men kan han blive ved med at køre meget aggressivt?

Det er umiddelbart spørgsmålet. På grus-afslutningen på 9. etape så han stærk ud, så jeg er spændt på at følge ham på den her etape. Han har kun kørt Strade Bianche én gang (i 2020) hvor han blev nummer 32, men det er ikke helt at sammenligne. Jeg tror, han klarer dagen fint.

Udfordrerne

Herefter følger et stort felt af udfordrere. Jeg kigger primært på klassementsfolk på den her etape, og jeg hæfter mig med Aleksandr Vlasov (Astana), der imponerede på 9. etape. Der er en verden til forskel på den afslutning og den her etape, men hvor jeg før løbet godt kunne frygte for Vlasovs chancer på den her etape, forventer jeg nu at han er blandt de klassementsfavoritter, der gør det bedst.

Hvis Remco Evenepoel skal vinde løbet, har han brug for at João Almeida (Deceuninck-Quick Step) finder sit bedste niveau, for både Knox og Masnada har været skuffende hidtil. Almeida skuffede i kulden, men virker noget stærkere uden regnvejret, og jeg tænker også, at han er en rytter, der vil kunne brillere på en etape som denne. Han kommer selvfølgelig til at være bundet af Remco Evenepoel, men det giver også visse muligheder.

Og så er der irske Dan Martin (Israel), som jeg egentligt er spændt på. Hvad kan vi forvente på den her etape? Tidligere i karrieren var Dan Martin ofte involveret i styrt og uheld, men det er forsvundet en anelse fra hans reportoire. Kan han så ligefrem vinde? Det er ikke umuligt.

Blandt grusspecialisterne kigger jeg særligt mod Alberto Bettiol (EF) samt cykelcrossspecialister som Gianni Vermeersch (Alpecin-Fenix) og Quinten Hermans (Wanty). Særligt sidstnævnte virker stærk, og burde ikke have de største problemer med rutens hårdhed. Man skal i samme åndedrag også nævne Davide Formolo (UAE), der i 2020 blev nummer 2 i Strade Bianche, men som led forleden på 9. etape.

Blandt de klassementsryttere, der får det sværest, kigger jeg på Hugh Carthy, Emanuel Buchmann og Simon Yates. Sidstnævnte ville nok være god til det under normale omstændigheder, men han virker ikke til at have samme overskud, som når han er bedst. Jeg tror, han slider lidt med formen.

Min joker bliver Marc Soler (Movistar). Han er god i gruset, gjorde det fint på 9. etape, og han er specialist i de her åbne etaper, der kan vindes udefra.

Vinderbud
Egan Bernal
Ineos
Med en baggrund som mountainbikerytter må Egan Bernal se frem til Giro d'Italias 11. etape. Han sejrede på 9. etape, der sluttede på et grusstykke, og skønt han kan udfordres af Evenepoels motor på denne etape går jeg alligevel med løbets førende rytter - han virker stærkest i øjeblikket.
Podiebud: Remco Evenepoel, Giulio Ciccone
Outsidere: Aleksandr Vlasov, João Almeida, Dan Martin
Joker: Marc Soler
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*
Jesper Carstens

Jesper Carstens

Jeg er sidens ejer. Gregario.dk er min legeplads, hvor jeg kan folde min store passion for cykelsporten helt ud. Du er altid velkommen til at kontakte mig på carstens@gregario.dk.

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.