Optakt: 14. etape af Giro d’Italia 2021

Den frygtede Monte Zoncolan-stigning kommer på 14. etape af Giro d'Italia. Hvem vinder på løbets mest berygtede stigning? Vi giver vores bud i optakten.

Giacomo Nizzolo tog en meget flot sejr på 13. etape, og det var svært ikke at smile med fra stuen af – italieneren har jagtet den etapesejr i mange, mange udgaver og efter 11 andenpladser, lykkedes det endelig at vinde.

Cykelsport - Giro d'Italia 2021
14. etape
22. maj - 12:00

Det kan betyde, at 14. etape bliver lidt nemmere for Giacomo Nizzolo. Han skal nok komme til at lide, for som afslutning på etapen venter det berygtede Monte Zoncolan, der er blandt cykelsportens mest mytiske stigninger.

Ruten

Vurdering: *****

På 14. etape finder vi én af Europas mest mytiske stigninger, nemlig Monte Zoncolan. Det er den første etape i årets Giro d’Italia, der er rangeret til fem stjerner. I alt er der tre etaper, som arrangørerne har givet fem stjerner i sværhedsgrad. Og selvom årets Giro d’Italia byder på den lidt lettere udgave af Monte Zoncolan, nemlig fra Sutrio-siden, der blev brugt i debutåret 2003, er det stadig en langt hårdere stigning end de fleste andre stigninger i feltet.

Selvom Monte Zoncolan er en forholdsvis ny stigning, kan man ikke sige stigningens navn i mange cykelkredse, uden at alle straks tænker på Giro d’Italia. I år er stigningen igen med i løbet, men i en anderledes udgave end normalt.

For normalt rammer de Monte Zoncolan fra vestsiden i byen Ovaro. Det er herfra, den er hårdest. Denne gang rammer de den fra Sutrio, hvilket er fra østsiden. Stigningen er stadig hård, men hvor Ovaro-siden stiger med 11,9 % i snit, er vi altså nede i 8,5 % snit her i årets løb. Sutrio-siden er ikke blevet brugt siden debutåret i 2003.

Du kan også se Monte Zoncolan-stigningen heruder:

De sidste fire kilometer af Monte Zoncolan er dog så hårde, at det kommer til at gøre rigtig ondt alligevel. Her kan man lave forskellen, og det er her, vi skal forvente udspil, der kan udfordre de forskellige ryttere. Det er her, mange ryttere skal stå deres helt store test. Det er her, vi for alvor ser, hvem der ikke kan vinde Giro d’Italia 2021.

Favoritten

Det er slet ikke utænkeligt, at et udbrud sejrer på 14. etape. Personligt er jeg træt af at se udbrud køre om sejren på de mytiske stigninger, men der er bare en anden mere kynisk og kalkuleret tilgang til tingene i feltet.

Til gengæld burde etapen være så nem at kontrollere, at udbruddets chancer ikke er store. Jeg hælder derfor klart til at det er favoritterne, der kører om sejren.

Hvis det er tilfældet, er min klare favorit helt afgjort Egan Bernal (Ineos). Colombianeren har hidtil været den skarpeste i løbet, og derfor sidder maglia rosa også på hans skuldre. Som feltets bedste klatrer vil han se frem til muligheden for både at vinde på Monte Zoncolan samt på at distancere konkurrenterne yderligere.

Bernal ved også om nogen, at et løb pludselig kan ændre sig drastisk, så det handler om at opbygge den størst mulige buffer i sin føring som mulig. Jeg tror, han fører med mere end 45 sekunder, når etapen er slut – jeg tror, han tager endnu en etapesejr.

Udfordrerne

Der er et stærkt felt bag Egan Bernal, men jeg holder Aleksandr Vlasov (Astana) som colombianerens største rival. De første 13 etaper har ikke været Vlasovs favorit-etaper, men nu nærmer vi det terræn, som han er bedst på – de lange stigninger. Jeg er meget spændt på at se hvor vidt Vlasov kan drive det.

Jeg synes, Vlasov har kørt med et fint overskud indtil videre. Han har haft det lidt svært i eksplosionerne, men han har formået at køre sig tilbage hver gang. Den længere Zoncolan-stigning bør være til hans fordel.

I den forbindelse peger jeg også på Remco Evenepoel (Deceuninck-Quick Step). Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad der gik galt på grusvejene i Montalcino. Handlede det om at hans krop reagerede underligt efter en hviledag? Er han ved at være udkørt i sit længste etapeløb nogensinde? Eller er han bare ikke helt så formstærk, som de første 10 etaper har antydet? Jeg ved det ikke, men ser jeg bort fra grusetapen, har han kørt fejlfrit og set skarp ud – derfor holder jeg ham stadig højt oppe på favoritlisten.

Og så sniger Emanuel Buchmann (Bora-hansgrohe) sig også akkurat med. Tyskeren har manglet det sidste, men på 11. etape så han stærk ud, og hvis det er et tegn på, at han har fundet formen, så kommer det på det helt rigtige tidspunkt. De længere stigninger kommer nemlig nu, og for en dieselrytter som Buchmann er en lang, hård stigning som Monte Zoncolan guf.

Outsiderne

Giulio Ciccone (Trek-Segafredo) fløj igennem løbet på de første 10 etaper. Han led frygteligt på grusetapen på 11. etape, men det er svært at vide, hvad det skyldes. Akkurat som Remco Evenepoel er det første gang, at Ciccone for alvor holder sig til i klassementet. Jeg frygter for hans stabilitet på de længere stigninger, men på udvalgte dage kan han køre med om sejren.

Vi begynder også at komme ind i Hugh Carthy-dagene. EF-rytteren har kørt sig stille og roligt ind i løbet, og selvom han har været tæt på anonym, er han nummer fire i klassementet 1:17 efter Bernal. De længere stigninger passer ham glimrende, og jeg tror, at rivalerne skal forsøge at vinde tid på ham, for jeg forestiller mig, at han kun bliver skarpere i uge tre.

I samme åndedrag kan man jo nævne Simon Yates (Bike Exchange). Jeg tror ikke, at de længere stigninger passer bedre til ham end starten på løbet, men på trods af at Yates har været lidt af en skuffelse, er han altså nummer fire i klassementet, blot 1:22 efter Bernal.

Min joker? Jeg tror ikke for alvor på et udbrud, men skulle et udbrud sejle afsted, så kigger jeg mod Antonio Pedrero (Movistar), der har fået helt frie tøjler efter Solers exit. Er han god nok til at vinde? Tja – på en rigtig god dag, vil jeg sige. Men det er tilfældet for det meste af feltet på Monte Zoncolan – de skal have en fremragende dag for at vinde her. En krise bliver straffet hårdt og hurtigt.

Vinderbud
Egan Bernal
Ineos
Monte Zoncolan er en stigning, man helt sikkert gerne vil have på sit palmares, og eftersom etapen er nem at kontrollere, kan det hurtigt blive en favoritdyst. Her har Egan Bernal hidtil vist sig som feltets stærkeste mand - og også koldblodig nok til at forfølge alle muligheder.
Podiebud: Aleksandr Vlasov, Remco Evenepoel
Outsidere: Emanuel Buchmann, Giulio Ciccone, Hugh Carthy, Simon Yates
Joker: Antonio Pedrero
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.