Optakt: 15. etape af Tour de France 2021

15. etape af Tour de France 2021 kan blive en rigtig hård dag, særligt hvis rytterne er i offensivt kørehumør.

Franske Guillaume Martin har kørt sig ind i klassementet, da han efter 14. etape nu er oppe som nummer to i løbet. Det skete efter at ingen tog ansvar på lørdagens 14. etape, og dermed kunne han sætte masser af tid i banken.

Brug din viden og dyst med hos
Zweeler

I sidste ende er man nok ikke specielt bekymret, for indtil videre har Martin haft problemer hver gang han har forsøgt at køre med favoritterne. Det virker dog som en omgang farlig leg med ilden: Lige pludselig ryger en eller anden frem i klassementet, som de ikke kan sætte igen.

Det var sådan Oscar Pereiro Sio vandt Tour de France 2006 og det var sådan David Arroyo blev nummer to i Giro d’Italia 2010. Jeg siger ikke, at det sker med Guillaume Martin, men det er anden gang i det her løb, at klassementet lukker en stærk bjergrytter ind i løbet – den anden var Ben O’Connor.

Ruten – 15. etape af Tour de France 2021

15. etape

Céret-Andorre-la-Vieille

Længde: 191,3 kilometer

Højdemeter: 4.581 meter

Etapetype: Bjerg

Løbets sidste hviledag står for døren, men først skal 15. etape af Tour de France 2021 klares. Etapen starter i Céret og slutter 191,3 kilometer senere i Andorre-la-Vieille i nabolandet Andorra.

Etapen indeholder tre kategori 1-stigninger samt en enkelt kategori 2. Det er en dag, hvor klatrerbenene skal være klar.

De første 67 kilometer er relativt nemme, men efter den indlagte spurt, skifter terrænet. Her kommer først Montée de Mont-Louis (8,4 km – 5,7 %). Fra toppen af denne er en kort nedkørsel og et dalstykke inden Col de Puymorens (5,8 km – 4,7 %) og i forlængelse af denne, Port d’Envalira (10,7 km – 5,9 %).

Ingen af de tre stigninger har en høj stigningsprocent.

Annonce

Det ændres efter en nedkørsel, der fører dem ned til foden af Col de Beixalis (6,4 km – 8,5 %). Det er dagens sidste udfordring, og det er her, rytterne for alvor kan udfordre hinanden. Det er her, man kan lave forskellen.

Stigningen stopper 14,8 kilometer fra målstregen. Herfra er der ren nedkørsel til stregen, så første mand over Col de Beixalis, kan givetvis ende med at vinde etapen.

Favoritterne

Etapen er sværere end som så at spå om. Umiddelbart tænker mange nok udbrud, og det gjorde jeg også i lang tid, men jo mere jeg kigger på den, jo mere ligner det en udmarvende etape, der ender som ren udskillelse: udbruddet bliver spist for hver stigning, de passerer, alt imens feltet bliver mindre og mindre.

Det kræver at et hold sætter tempo igen som på Mont Ventoux-etapen. UAE gør ikke, de har ingen grund til at gøre det. EF gør det ikke, fordi… det gør EF aldrig. Movistar gør nok heller ikke, om end mange af deres ryttere – inklusiv Mas – har en forbindelse til Andorra. Jeg forestiller mig heller ikke, at Jumbo-Visma sætter tempo, selvom Vingegaards kørsel på Mont Ventoux berettiger det. Jo hårdere, etapen bliver, jo større chance har man for at lave en forskel, hvis man har overskuddet.

Det betyder at det sandsynligvis er op til Ineos igen. Jeg forestiller mig, at de sætter tempo over stigningerne. Det bør de i al fald gøre, for jeg synes, det var den rigtige beslutning, selvom de hurtigt blev udstillet i medierne og på Twitter, men sandheden er, at hvis ingen forsøger at gøre noget, så ender det hele meget forudsigeligt. UAE er jo fint tilfreds med indianerudbrud, og det presser ikke Pogacar i den gule trøje.

Med et moderat til hårdt tempo over stigningerne kan det blive ét langt udskillesløb, hvor de stærkeste ryttere pludselig skal køre om det i finalen. Set i det lys peger jeg på Tadej Pogacar (UAE). Jep, han blev distanceret af Jonas Vingegaard på Mont Ventoux, men sidste stigning er ved gud ikke Mont Ventoux, og efter en nedkørsel og efterfølgende flad vej, vurderer jeg at Pogacar bør være med helt i front. Her ved vi fra årets Liege-Bastogne-Liege at han er en hurtig mand, og dermed kan Pogacar nemt tænkes at få årets anden Tour-sejr i hus.

Ender etapen i det scenarie, så er Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) givetvis feltets næststørste favorit. Vingegaard viste sig som den stærkeste klatrer lige nu på Mont Ventoux, og er det stadig sandt, så kan han distancere alle rytterne på Col de Beixalis, og så er vejen banet for en etapesejr. Det ville være gigantisk for Vingegaard, Jumbo-Visma og Danmark. Vingegaard har også et andet våben: Han er ganske hurtig på stregen, så han behøver ikke distancere de øvrige.

I en klassementskamp har også Rigoberto Uran (EF) en stor chance. Colombianeren bliver ofte lidt gjort til grin for at være en meget passiv rytter, meget ulig den opfattelse mange har af colombianske cykelryttere, men han er til gengæld hurtig på stregen, så hvis de bliver en lille gruppe på fire ryttere, der sammen skal spurte om sejren, så vil jeg ikke udelukke Urán. I spurten tror jeg til gengæld ikke meget på løbets fjerde stærke bjergrytter, Richard Carapaz (Ineos), der skal gribe sin chance på stigningerne. Han er ikke langsom på stregen, men de tre øvrige burde være bedre.

Udfordrerne

Bliver der kørt mere passivt i feltet, altså sådan som jeg først vurderede etapen, ja, så skal vi kigge mod udbruddet. Her kigger jeg først og fremmest på Michael Woods (Israel) igen. Woods vil på jagt efter point til prikkerne, og så har han en anden motivation: Han bor i Andorra. Akkurat som så mange andre i feltet, men Woods har formen. Problemet? Nedkørslerne. De bliver altså aldrig gode venner. Præcis det samme kan man skrive om holdkammeraten Dan Martin, der ligeledes bor i Andorra – han er heller ikke vild med at køre nedad.

Det er franske Julian Alaphilippe (Deceuninck-Quick Step) derimod. Den sidste nedkørsel virker svær, og den vil være guf for Alaphilippe, men de gode ben, han viste på 1. etape af løbet, har vi ikke set meget til siden – i al fald ikke i bjergene. Har han en god dag, så kaster han sig ud over den sidste nedkørsel og vinder etapen.

Hvis David Gaudu (Groupama-FDJ) er kommet sig over maveproblemerne, der sendte ham ud af klassementet, så er han soleklart min favorit i et udbrud. Problemet er bare at maveproblemer ikke er så nemme at komme sig over hurtigt, så jeg tvivler. Mange vil også pegepå Sepp Kuss (Jumbo-Visma), men han virker ikke til at være på toppen, ligesom han trods enestående evner, ikke har et stort vinderinstinkt – han burde have vundet en del mere, også selvom han ofte er bundet som hjælper. Når han får chancen, griber han den som regel ikke.

Jokeren bliver Enric Mas (Movistar), men det er ikke via et udbrud, men snarere i klassementet. Mas havde en nedtur på Mont Ventoux, hvor han led efter et styrt. I Andorra har han hjemme, og hvis han og Movistar skal have noget ud af løbet, så skal han vise tænder på den her etape. Jeg synes, han virkede lovende i begyndelsen af løbet.

Vinderbud
Tadej Pogacar
UAE Team Emirates
Tadej Pogacar er fortsat feltets stærkeste rytter, også selvom danske Jonas Vingegaard fik skovlen under ham på Mont Ventoux. Han kan vinde 15. etape, hvis etapen bliver kørt som ét langt udskillelsesløb, men holdet kommer næppe til at køre for sejren. Skulle favoritterne komme hjem samlet, så er han blandt de hurtigste ryttere i en lille spurt.
Podiebud: Jonas Vingegaard, Rigoberto Urán
Outsidere: Richard Carapaz, Michael Woods, Dan Martin, Julian Alaphilippe, David Gaudu, Sepp Kuss
Joker: Enric Mas
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.