Optakt: 17. etape af Giro d’Italia 2021

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på email
Del på print
17. etape slutter af på løbets måske hårdeste og vigtigste stigning. Læs Gregarios optakt til den væsentlige dag.

Konge-etapen på 16. etape blev afkortet markant, da to af de sidste tre stigninger blev pillet ud på grund af dårligt vejr. Det ændrede dog ikke på at etapen blev kørt hårdt, og Egan Bernal tog en enestående smuk sejr i Maglia Rosa. Tror jeg. Der var desværre ikke rigtigt billeder fra løbet på grund af vejret.

Cykelsport - Giro d'Italia 2021
17. etape
26. maj - 12:00

Jeg glæder mig til 17. etape. Først og fremmest er jeg pjattede med bjergetaper, der falder umiddelbart efter en hviledag – det giver som regel nogle overraskelser. Men dernæst synes jeg også, at den afsluttende stigning ser uhyre spændende ud. Der er lagt i kakkelovnen til noget stort.

Ruten

Vurdering: ****

Efter 16. etapes amputerede etape, venter en ny, hård dag, der hurtigt kan vise sig at blive løbets nye konge-etape. Det er en ganske tilforladelig dag, hvor alt handler om Passo di San Valentino og Sega di Ala. Stigningerne er placeret tæt på hinanden i finalen, men det er her, det hele bliver afgjort.

Det betyder, at vi godt kan få seriøse udspil allerede på Passo di San Valentino, der med sine 7,8 % over 14,8 kilometer er en hård stigning i sig selv. Efter en kort nedkørsel følger kun et kort stykke flad vej, inden den sidste stigning begynder. Dermed er der mulighed for at forsøge at isolere konkurrenterne allerede på Passo di San Valentino.

Herefter går turen til Sega di Ala, som afslutter 17. etape. Det er en stigning, der i min optik er den hårdeste i løbet.

Det er den dels på grund af optakten, og dels på grund af at den med sine 11,2 kilometer og 9,8 % i snit har de skrappeste nøgletal. Særligt fordi stigningen før kan bruges i samme finale, bliver den her stigning hård. Den flader lidt ud (med “kun” 5,3 %) til sidst på etapen, men der er to kilometer mod toppen, der stiger med 12,1 % i snit – det kommer til at gøre vanvittigt ondt. Det er den her stigning, som jeg fremhæver som løbets vigtigste stigning.

Det er en hård dag i sadlen.

Favoritten

Lad mig bare være ærlig: Jeg har slet ikke haft styr på hvorvidt en etape ender i udbrud eller klassementskamp. Det er ellers en disciplin, jeg plejer at være skarp i, men indtil videre har jeg ikke kunne aflæse kampen i Giro d’Italia.

Jeg kan ikke garantere, at det bliver bedre på den her etape, men jeg går med Egan Bernal (Ineos). Ineos-rytteren har været suveræn indtil videre, og med tanke på at etapen burde være relativt nem at kontrollere frem til foden af Passo di San Valentino, bør favoritholdene være inden for rækkevidde, når det går løs.

Det kræver dog, at der er hold, der vil arbejde. Ineos trækker gerne i arbejdstøjet på de afgørende stigninger, men i princippet er de ligeglade med om et udbrud sejler hjem. Derfor skal EF, Astana eller ét af de øvrige hold hjælpe til i jagten, men hvem vil for alvor ofre folk, når man tænker på Bernals suverænitet? Det er det store dilemma.

Udfordrerne

Hvis det bliver en klassementskamp, så er det svært at se, hvem der for alvor skal true Bernal. Men alle kan få en dårlig dag, også Bernal, der cyklede hele den våde, kolde 16. etape i shorts. I feltet af udfordrerne har vi hidtil set, at alle konkurrenterne skiftes til at have en god dag.

Personligt har jeg store forventninger til Aleksandr Vlasov (Astana). Det har været tydeligt, at han ikke helt har ramt sit topniveau i uge 2, men jeg vil også påpege, at Vlasov havde et uheld på 16. etape, og at han i den forstand endte med at klatre pænt på Passo Giau. Han havde næppe udfordret Bernal, men han var røget et stykke tilbage, da regnjakken sad fast i hjulet.

Det har hele tiden været planen, at Hugh Carthy (EF) skulle toppe i tredje uge af løbet. Dermed er mine forventninger til briten også skruet op efter en solid, men ikke helt prangende anden uge af løbet. Han manglede det sidste på 16. etape, men hvis han fortsætter tendensen fra Vueltaen 2020, så er der en realistisk chance for at han har fundet det sidste til 17. etape.

På 16. etape var det Damiano Caruso (Bahrain), der var den næststærkeste. Det var højest overraskende, men Caruso griber chancen efter Landas exit. Jeg tvivler på, at han kan fastholde det niveau på de kommende stigninger, men det ville også være tosset at afskrive ham. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Romain Bardet (DSM), der havde lidt sværere ved at følge Bernal op ad Passo Giau, men som kørte en frygtløs nedkørsel.

Italienske Giulio Ciccone (Trek-Segafredo) har kørt en fremragende Giro, men han mangler prikken over i’et. Det kunne han få via en etapesejr. Bernal vil næppe gå i panik, hvis Ciccone angriber i finalen.

På Monte Zoncolan virkede Simon Yates (BikeExchange) pludselig som en seriøs udfordrer til Bernal, men han faldt sammen på Passo Giau. Det er ikke til at vide hvilken Yates vi får på den her etape, men jeg tør ikke stole på ham.

Outsiderne

Det er slet ikke givet, at favoritterne skal køre om sejren. Det kræver som sagt at et hold vil arbejde for at kontrollere udbryderne. Fra et udbrud bør man særligt holde øje med Antonio Pedrero (Movistar), der har gang i en helt fabelagtig Giro d’Italia. Han imponerede på både Monte Zoncolan og Passo Giau, og kommer han afsted i et udbrud med et forspring ned til feltet, kan han måske få sin triumf.

Dan Martin (Israel) forsøgte sig i et udbrud på Passo Giau, men det lykkedes ikke. Måske kan han få oprejsning her på 17. etape? Oprejsning jagter også Remco Evenepoel (Deceuninck-Quick Step), men han virker til at være så langt nede i kulkælderen, at et storstilet comeback ikke er realistisk lige nu.

Man kunne i samme forbindelse nævne ryttere som Koen Bouwman (Jumbo-Visma), Vincenzo Nibali og Bauke Mollema (Trek-Segafredo) og Lorenzo Fortunato (EOLO) har alle været aktive i det her løb. Det er ikke utænkeligt, at de hiver en triumf hjem her.

Min joker bliver dog Dani Martinez (Ineos). Martinez skal sandsynligvis arbejde, men måske slipper Ineos ham fri. På stigningerne har han været blandt de bedste i løbet, så hvem skulle hente ham, hvis Bernal sidder i hjulet på konkurrenterne?

Vinderbud
Egan Bernal
Ineos
Egan Bernal har indtil videre været suveræn i Giro d'Italia, og når feltet rammer løbets måske hårdeste målstigning, kan han hurtigt ende med at være i hopla igen. Det kræver, at feltet arbejder på at samle sagerne, men selv med et stort forspring i udbruddet, kan det blive svært at holde Bernal bag sig.
Podiebud: Aleksandr Vlasov, Hugh Carthy
Outsidere: Damiano Caruso, Romain Bardet, Giulio Ciccone, Simon Yates
Joker: Daniel Martinez
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*
Jesper Carstens

Jesper Carstens

Jeg er sidens ejer. Gregario.dk er min legeplads, hvor jeg kan folde min store passion for cykelsporten helt ud. Du er altid velkommen til at kontakte mig på carstens@gregario.dk.

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.