Optakt: 2. etape af UAE Tour 2021

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på email
Del på print
Ørkenvinden tog fusen på mig - i al fald konsekvenserne af den. I morgen venter enkeltstarten, hvor den italienske verdensmester er kæmpe favorit.

At vinden er en faktor i Mellemøsten var jeg aldrig i tvivl om. Jeg var heller ikke i tvivl om at der ville opstå sidevindskørsel på 1. etape.

Men at de kørte så aggressivt i vinden, og formåede at arbejde perfekt sammen i front? Det overraskede mig alligevel en smule. Jeg havde forventet samling inden finalen, men rytterne ville det anderledes.

Cykelsport - UAE Tour 2021
2. etape
22. februar - 09:30

Det betød også at optaktens bedste bud på en vinder faldt helt til jorden, og i stedet var det fænomenet Mathieu van der Poel, der sejrede på 1. etape af UAE Tour. Til gengæld sad både Tadej Pogacar, Adam Yates og Joao Almeida flot med i front, og dermed er der lagt i kakkelovnen til en skarp dyst mellem de tre.

Ruten

På 2. etape af UAE Tour skal rytterne ud på enkeltstart. En kringlet sag på små 13 kilometer, der byder på en række sving undervejs. Ruten kan ses herunder:

Favoritten

Der er kun én favorit til den her etape, og det er Filippo Ganna. Italieneren har smadret alle konkurrenterne det seneste år i enkeltstartsdisciplinen, og typisk er han bedst på de kortere af slagsen. Ganna leverer watt, som ingen af konkurrenterne kan matche.

Samtidigt har det sandsynligvis været en rolig dag for Ganna, der kørte med hovedfeltet hjem. Formen er ikke dårlig, hvilket han beviste med to etapesejre i Etoille des Besseges. Han bør vinde her, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Outsiderne

Er der så nogen, der kan slå Ganna? Jeg tvivler. Nok er konkurrenterne dygtige, men ingen af dem er helt på niveau med Ganna. Tag for eksempel Stefan Bissegger (EF), der i 2020 viste prøver på sit store talent. Han kørte stærkt i de få løb, han nåede at køre, men han mangler stadig erfaring. Han viste dog på enkeltstarten i BinckBank, at han har noget power i de her enkeltstarter.

Mikkel Bjerg (UAE) knoklede flot på 1. etape. Han er givetvis lidt træt efter præstationen, men den vidner også om god form. Han er en glimrende enkeltstartsrytter, der formåede at vinde U23-VM tre år i træk. Jeg mangler lige gennembruddet på højeste niveau, også velvidende om at han baskede en tredjeplads hjem på den indledende enkeltstart i Giro d’Italia. En podieplacering er afgjort realistisk.

Der er dog mange kandidater om budet. Jos van Emden (Jumbo-Visma) er en specialist i de kortere enkeltstarter, og selvom han med alderen bliver en anelse mere ustabil i det, så er han stadig værd at holde øje med. Mathieu van der Poel (Alpecin-Fenix) kan alt, også køre enkeltstart, men vi mangler alligevel lidt topresultater i denne disciplin, før jeg tør placere ham længere fremme. Alex Dowsett (Israel Start-Up) er også ret dygtig udi enkeltstarten, men han er immervæk lidt svingende.

Men kan de vinde? Det tror jeg ikke.

Det kan Michael Hepburn (BikeExchange) heller ikke, men han har før gjort det glimrende på kortere distancer, så jeg holder et lille øje på ham. Men den her enkeltstart er Gannas, og alt andet end italiensk triumf vil være en overraskelse.

Vinderbud
Filippo Ganna
Ineos
Filippo Ganna er feltets absolut bedste enkeltstartsrytter, og det er end ikke tæt. Især er han dygtig på de korte distancer, og den her på 13 kilometer passer ham perfekt. Selvfølgelig kan alt ske i cykelsport, men undgår han uheld, så er det svært at se, hvem der skal stoppe det italienske wattmonster.
Podiebud: Stefan Bissegger, Mikkel Bjerg
Outsidere: Jos van Emden, Mathieu van der Poel, Alex Dowsett
Joker: Michael Hepburn
Jesper Carstens

Jesper Carstens

Jeg er sidens ejer. Gregario.dk er min legeplads, hvor jeg kan folde min store passion for cykelsporten helt ud. Du er altid velkommen til at kontakte mig på carstens@gregario.dk.

Kom med en kommentar

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail, når vi publicerer nye optakter på Gregario.dk. Vi laver også eksklusive mail-optakter til udvalgte løb.

Vi sender en mail hver gang vi publicerer nye optakter. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.