Optakt: 21. etape af Giro d’Italia 2021

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på email
Del på print
Det sidste slag skal slåes på enkeltstarten til Milano, men umiddelbart udebliver spændingen om podieplaceringerne.

Der var på forhånd lagt op til at Simon Yates måske ville forsøge at udfordre Egan Bernal på hver en kilometer på 20. etape. I sidste ende udeblev Yates’ offensiv, og i stedet var det Damiano Caruso, der pressede colombianeren.

Cykelsport - Giro d'Italia 2021
21. etape
30. maj - 13:45

Egan Bernal og Ineos virkede dog til at være i fuld kontrol, hvilket også illustreres af at superhjælperen Martinez kunne nuppe etapens tredjeplads – lige bag kaptajnen Bernal, der tog andenpladsen, mens den evigt loyale Damiano Caruso satte en tyk streg under en fabelagtig Giro d’Italia ved at vinde 20. etape.

Ruten

Giro d’Italia ynder gerne at afslutte løbet med en enkeltstart. I min optk er det også langt mere spændende end en parade-etape. I Milanos stræder skal løbet afsluttes med en 30,3 kilometer lang enkeltstart på en flad tonserrute.

Favoritten

På den her etape går jeg med én rytter som favoritten: Filippo Ganna (Ineos). Den italienske verdensmester har vundet fire Giro d’Italia-enkeltstarter på stribe, og sandsynligheden er at han nupper en femte på stribe efter i morgen.

Følg os på
Twitter

Filippo Ganna kører ud som den 24. rytter (se hele rækkefølgen her), og han kan hurtigt ende med at sidde i hotseat hele dagen. Ganna har kørt med kæmpe overskud som hjælper for Bernal, og han ligner en særdeles formstærk rytter. Han bliver svær at slå.

Udfordrerne

Som udgangspunkt kan jeg reelt set kun se to ryttere, der har en chance for at slå Ganna. Det vil sige hvis Ganna altså undgår uheld, uvejr eller andre eksterne forhold.

Den ene er Remi Cavagna (Deceuninck-Quick Step). Han er soleklart en underdog, men næppe så meget som man måske skulle tro. Franskmanden er blevet bedre og bedre i disciplinen år for år, og da han var tæt på at løbe af med sejren på 18. etape, ved vi at han er i god form trods et hårdt løb.

Den anden er Edoardo Affini (Jumbo-Visma), der ligesom Ganna har set rigtig godt kørende ud. Italieneren har været en arbejdshest, men har i momenter også vist sin gode form, som fx på 13. etape, hvor han var lige ved at snyde sprinterne. Fælles for dem begge er at Ganna normalt er et niveau over dem – hvis ikke to. Det vil således kræve en superdag.

Outsiderne

Herefter bliver det sværere. I slutningen af en Grand Tour ynder jeg gerne at kigge på klassementsryttere med en god enkeltstart, der måske kan udnytte deres gode form. Blandt de mest formstærke ryttere finder vi João Almeida (Deceuninck-Quick Step). En sejr er naturligvis meget usandsynlig, men Almeida står åbenlyst tilbage som én af de mest formstærke ryttere, og da han i forvejen kører en glimrende enkeltstart, er der muligheder for en god placering.

Det samme gør sig gældende for norske Tobias Foss (Jumbo-Visma), der er på vej mod et glimrende norsk resultat. Nordmanden har igennem sin professionelle tid udmærket sig mere i enkeltstartsdisciplinen end i bjergene, så når han har klatret så godt, som han har gjort det i Giroen, så har jeg pæne forventninger til ham på enkeltstarten.

Det samme har jeg til Jan Tratnik (Bahrain), der selvfølgelig ikke er klassementsrytter, men som har dage, hvor han kører meget stærk. Han kunne sagtens være et bud på den typiske overraskelse i en enkeltstart så sent i løbet.

Min joker bliver Daniel Martinez (Ineos). Colombianeren er så stærk, at han nok godt kunne have vundet en etape, men han har været bundet til Egan Bernal. Til gengæld har hen en mulighed for at køre en otp5-placering hjem, og da han samtidigt er en glimrende enkeltstartsrytter, så er det ikke usandsynligt, at han imponerer på den her etape.

Vinderbud
Filippo Ganna
Ineos-Grenadiers
Italienske Filippo Ganna høstede hele fire etapesejre i 2020. Det sker ikke i år, men han bør have usandsynligt gode chancer for at fordoble sin sejrstotal i årets udgave - han bør nemlig være klar favorit efter enestående kørsel igennem hele løbet.
Podiebud: Edoardo Affini, Remi Cavagna
Outsidere: João Almeida, Tobias Foss, Jan Tratnik
Joker: Daniel Martinez
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*
Jesper Carstens

Jesper Carstens

Jeg er sidens ejer. Gregario.dk er min legeplads, hvor jeg kan folde min store passion for cykelsporten helt ud. Du er altid velkommen til at kontakte mig på carstens@gregario.dk.

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Lida

Tak for en fantastisk flot hjemmeside. Supergode optakter. Glæder mig til dine optakter til Tour de France

Anders

Jeg vil også gerne sige tak, det har været en fornøjelse at læse med.

Rafika

Tak for rigtigt fine optakter. Jeg har længe haft et godt øje til Almeida, og jeg tror også, vi snart vil kunne se flere sejre fra ham.

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.