Optakt: 21. etape af Tour de France 2021

Mark Cavendish kan afslutte et enestående Tour de France med at tage eneretten på Tour-rekorden for flest etapesejre med en triumf på Champs Elysees.

Tour de France er endelig nået til Paris. Eller rettere: der sker på 21. etape. Her skal rytterne køre den traditionelle parade-etape til Champs Elysees. Etapen måler i år 108 kilometer, og det er en passende længde.

Etapen følger samme drejebog som altid: På det første stykke fra Chatou og frem til Champs Elysees køres der roligt i feltet. Alle holder sig i feltet, ingen går i udbrud. Når de kører ind på Champs Elysees, ja, så får Andre Greipel måske lov til at køre først ind, eftersom tyskeren har meddelt at han stopper karrieren.

Brug din viden og dyst med hos
Zweeler

Og så går den vilde jagt ellers.

På Champs Elysees forsøger alle, der har noget tilbage i benene, at angribe. Og sprinterholdene jagter. Det er hektisk og højintenst, men det ender sandsynligvis i en spurt.

Det her er sidste Tour de France-optakt i år. Jeg vil benytte lejligheden til at takke alle de mange læsere, der har klikket ind og læst med: Besøgstallene har overgået mine vildeste forventninger, og det er en kæmpe fornøjelse. Jeg håber, I bliver hængende til de kommende løb – følg endelig med på Twitter eller i nyhedsbrevet, så får du besked om de største optakter.

Få optakterne direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder. Så får du en mail, hver gang vi udgiver en af de større optakter.

Vi udsender enkelte optakter ved de største løb – men bare rolig: du bliver ikke spammet. Under Tour de France har jeg kun udsendt to nyhedsbreve.

Ruten – 21. etape af Tour de France 2021

21. etape

Chatou-Champs Elysees

Længde: 108,4 kilometer

Højdemeter: 619 meter

Etapetype: Flad

Siden 1990 har Tour de France sluttet på den samme måde: Med en paradeetape til Champs Elysees.

21. etape af Tour de France 2021 er sprinternes festdag. Det er de uofficielle mesterskaber i spurt. Dagen følger den samme opskrift som altid: Fra Chatou køres der stille og roligt, langsommeligt og kedeligt, indtil de rammer Champs Elysees. I det øjeblik feltet rammer boulevarden, skrues tempoet gevaldigt op.

Og så går den vilde jagt. Dem, der har noget tilbage at skyde med, forsøger at gå i udbrud. Og sprinterholdene kører sig i stilling. Det ender stort set altid med en massespurt, og spurten på Champs Elysees er speciel.

Annonce

På de store, brede veje handler det om timing og positionering. En sprinter med et godt tog, der kan leverer sprinteren perfekt igennem det sidste sving har gode chancer for at vinde. Og en sejr på Champs Elysees kan redde hele Tour de France.

Uanset hvor skidt løbet ellers er gået for holdet.

Favoritten

Fire år i streg i perioden fra 2009 til 2012 sejrede Mark Cavendish (Deceuninck-Quick Step). Siden har briten ikke vundet på Champs Elysees, men det kan han ændre i år. Det bør han ændre i år. Briten har nemlig været den bedste sprinter i Touren 2021, og eftersom konkurrenterne er udgået på stribe, så er det svært at se, hvem der skal slå ham.

Det er ikke fordi han er konkurrenterne overlegen på farten. Den er fin, men han er ikke længere den hurtigste i feltet. Til gengæld har han et rigtig skarpt leadout-tog foran sig, og sandsynligheden er at han bliver leveret helt perfekt af Michael Mørkøv. Danskeren har indtil videre timet det helt perfekt.

Hvis Cavendish bliver serveret forrest i spurten med 200 meter tilbage, så kan jeg ikke se nogen gå forbi ham.

Udfordrerne

Hvem kan ødelægge Cavendish-festen? Det er umiddelbart belgierne. Wout van Aert (Jumbo-Visma) har meldt ud, at han kører spurten på 21. etape, og netop Wout van Aert har så stor styrke, at han kan vinde på Champs Elysees. Den småtekniske finale vil passe ham glimrende. Han kan få svært ved at matche Cavendishs tog, og det gør at det bliver svært at vinde, men han kan være med helt fremme.

Jasper Philipsen (Alpecin-Fenix) kommer sandsynligvis til at kæmpe en hård kamp med landsmanden Wout van Aert om Cavendishs hjul. Philipsen har vist sig at være rigtig stærk i positionskampen. Han er også hurtig, men indtil videre har han ikke vist den nødvendige hurtighed til at kunne overhale Cavendish. Sidder konkurrenterne i Cavendishs hjul igen på 21. etape, ja, så leverer Mørkøv bare Cavendish lidt tættere på målstregen, så der er færre meter at gå forbi briten på. ‘

Belgierne skal forsøge at komme forbi Cavendish i spurten. Det har Wout van Aert størst chance for.

Herefter er det et lille niveauhop ned til Mads Pedersen (Trek-Segafredo). Det er ikke rigtigt gået danskerens vej i det her løb, men han melder om at han har det godt nok til at spurte igen, og han blev trods alt nummer to på Champs Elysees for et år siden – og så har han sit våben i form af Jasper Stuyven, der – hvis han gjorde det fast – kunne tage kampen om mod Mørkøv i en titelkamp om at blive “verdens bedste leadout-mand”. Hvis benene er der, kan et dansk topresultat ikke udelukkes.

Hollænderne må sætte deres lid til Cees Bol (DSM). Det har slet ikke været hans løb, og Bol er også frustrerende ustabil. Han er givetvis afhængige af at toget foran ham leverer varen, og DSM har bare ikke haft den Tour, de havde for et år siden. Hans topniveau er meget højt, men hans bundniveau er tilsvarende lavt.

Herefter er vi igen ude i et niveauspring. Efter Bol er der ikke mange sprintere, der har realistisk vinderpotentiale. Man kan fremhæve Magnus Cort (EF) som spurter med, men som har det svært i positionskampen. Formen er der dog tydeligvis. Man kan også pege på Ivan Garcia Cortina (Movistar), der virker til at komme stærkt ud af Tour de France, men som bare ikke har farten til at blande sig med de forreste.

Man kan også nævne Danny van Poppel (Wanty). Hollænderen er sådan set hurtig, men det har ikke fungeret for ham i årets løb. Og så er der også Michael Matthews (Bike Exchange) og Sonny Colbrelli (Bahrain-Victorious), der ikke vinder en flad spurt i Paris. Min tro på Michael Mørkøv (Deceuninck-Quick Step) er også helt fraværende: der havde været en minimal chance, hvis Cavendish havde taget Tour-rekorden på 19. etape, men nej: Cavendish går selv efter sejren her.

Jokeren bliver givetvis Christophe Laporte (Cofidis), men heller ikke han foretrækker en spurt som denne. Han kan dog overraske og gå i top5 hvis alt spiller.

Vinderbud
Mark Cavendish
Deceuninck-Quick Step
Han får den. Tour-rekorden bliver Mark Cavendishs på Champs Elysees - det er jeg næsten overbevist om. Intet er som bekendt sikkert i cykelsport, men får Cavendish lov til at køre spurten, så er det svært at se en anden vinder end briten, der har været dominerende i årets løb. Anført af Michael Mørkøv bør Cavendish komme først ind i spurten, og hvem har så farten til at gå forbi?
Podiebud: Wout van Aert, Jasper Philipsen
Outsidere: Mads Pedersen, Cees Bol, Magnus Cort, Ivan Garcia Cortina, Danny van Poppel
Joker: Christophe Laporte
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Lida

Tak for endnu en saglig faglig god optakt glæder mig til Vueltaen
stadig kanonflot hjemmeside. Tak

Rafika

Tak for de mange gode optakter til Touren. Glæder mig til det næste store.

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.