Optakt: 5. etape af Criterium du Dauphine 2021

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på email
Del på print
På 5. etape får sprinterne nok en chance - den sidste inden løbet skifter terræn. Men der skal arbejdes for det.

Alexey Lutsenko tog en højest overraskende triumf på 4. etape af Criterium du Dauphine, da han var hurtigst på enkeltstarten. Samtidigt var Postlberger mindst lige så overraskende også skarp på ruten, og han kunne dermed akkurat beholde førertrøjen.

Cykelsport - Criterium du Dauphine 2021
5. etape
3. juni - 11:40

Blandt skuffelserne finder man Ineos-duoen Richie Porte og især Geraint Thomas. Med en henholdsvis 6. og 10. plads var det ikke katastrofalt, men det var på den her etape, at de skulle vinde tid på konkurrenterne.

Ruten

På femte etape kan det hurtigt blive til en ny sprinterdag – i al fald i en decimeret gruppe. 10 kilometer før målstregen rammer de en hård bakke, der stiger med 12 % over 1,3 kilometer, og den vil sandsynligvis ryste de tungeste sprintere fra.

Spørgsmålet er så om de tilbageværende sprintere kan holde samling på resten af feltet eller om vi får en ny udbrudstriumf som på 1. etape?

Favoritten

Der er én favorit, og det er Sonny Colbrelli (Bahrain). Italieneren har været i en klasse for sig i den her uge, og skønt det kun er blevet til én triumf, kunne han nemt have vundet tre – hvis altså bare lige de havde haft styr på udbruddet på både 1. og 2. etape.

Brug din viden og dyst med hos
Zweeler

Der er igen en risiko for at et stærkt udbrud holder hjem, men Colbrelli har formen til at sidde med i finalen, og gør han det, bliver det svært at se, hvem der skal slå ham i spurten.

Outsiderne

Bliver det en spurt, kan det nemt tænkes at Alex Aranburu (Astana) bliver Colbrellis værste rival. Spanieren er ligeledes i god form, han klatrer fremragende og han har en solid fart. Astana skal måske forsøge at sætte et hårdt tempo på bakkerne og forsøge at trætte Colbrelli mest muligt, for i en direkte spurt mangler han lidt hurtighed i forhold til Colbrelli.

Såfremt finalen bliver kørt meget hårdt, åbner det måske døren for Alejandro Valverde (Movistar), der stadig er ret hurtig. Han slår ikke Colbrelli eller Aranburu i en direkte spurt, men hvis de er sat ud af spillet, er der få hurtigere folk i feltet end Valverde.

Kigger man blandt andre ryttere, der har en hurtig afslutning, så er der ryttere som Kasper Asgreen (Deceuninck-Quick Step) og Greg van Avermaet (Ag2r-Citroën). Førstnævnte er særdeles formstærk i øjeblikket, mens sidstnævnte altid har været god til at opnå pæne placeringer qua sin spurt – men sjældent vinder han etaper som denne. I det her løb har han ikke for alvor spurtet med.

Alexey Lutsenko (Astana) er ét sekund efter Postlberger i klassementet, og det er slet ikke umuligt, at han vil gå på jagt efter det ene sekund. Det kan ske i en spurt om sekunderne på stregen – jeg forventer i al fald, at Astana gør noget for at sætte Lutsenko i scene.

Min joker? Brandon McNulty (UAE) er overraskende hurtig, og han har også muligheden for at gå i offensiven, da han er røget et stykke ud af klassementet.

Vinderbud
Sonny Colbrelli
Bahrain - Victorious
Italienske Sonny Colbrelli har været flyvende i denne uge, og han kan nemt fordoble sin sejrstotal i løbet på torsdag, når feltet skal til Saint-Vallier. Han er den formodet hurtigste mand i en lille gruppe, så hele nøglen bliver at holdet kan holde det samlet.
Podiebud: Alex Aranburu, Alejandro Valverde
Outsidere: Kasper Asgreen, Greg van Avermaet, Alexey Lutsenko
Joker: Brandon McNulty
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*
Jesper Carstens

Jesper Carstens

Jeg er sidens ejer. Gregario.dk er min legeplads, hvor jeg kan folde min store passion for cykelsporten helt ud. Du er altid velkommen til at kontakte mig på carstens@gregario.dk.

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.