Optakt: 5. etape af Giro d’Italia 2021

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på email
Del på print
Klassementsrytterne åbnede en anelse op på 4. etape, men på 5. etape får de nok en rolig dag - her er det sprinterne, der skal kæmpe om sejren.

Som ung rytter var Joe Dombrowski det største, lysende unge etapeløbstalent i sin årgang. Amerikaneren vandt blandt andet ungdommens Giro d’Italia i 2012 foran Italiens store klassementstalent, Fabio Aru. Og da han samme år dystede mod de professionelle ryttere og pressede dem i alle de mange amerikanske etapeløb, såsom Tour of the Gila, Tour of California, Tour of Utah og USA Pro Cycling Challenge, ja, så lignende han en rytter med en stor fremtid.

Cykelsport - Giro d'Italia 2021
5. etape
12. maj - 12:20

Sådan gik det ikke for Dombrowski, der i 2013 skiftede til Sky. I en alder af 29 år havde han før i dag ikke vundet én eneste triumf som professionel på udenlandsk jord. Det blev der så sandelig lavet om på, da han var stærkest på 4. etape af Giro d’Italia, og dermed fik Dombrowski endelig forløst bare en my af det potentiale, han viste for snart 10 år tilbage.

Ruten

Vurdering: *

Efter et par dage med stigninger, kommer der her en dag, der udelukkende er for sprinterne. Etapen fra Modena til Cattolica er uden nogen stigninger undervejs, og den næsten pandekageflade-etape bør ende i en massespurt.

Selve ruten er uden dikkedarer, men det skal nævnes, at vejret er rædderligt i Italien i disse dage, og også på denne etape ventes der masser af regn. Vejene bliver særdeles glatte, og det kan skabe en mere nervøs stemning i feltet.

Foto: RCS Sport

Favoritterne

Det ville være umådeligt let at afskrive Caleb Ewan (Lotto-Soudal), der skuffede på 2. etape af Giro d’Italia. Australieren har det åbenbart bare svært på den indledende spurt, akkurat som en interessant Twitter-statistik belyste i minutterne efter Merliers triumf på 2. etape.

På den indledende spurt var årsagen en dårlig position. Spurten knækker lidt til allersidst, og Ewan ender med at skulle forsøge at lukke et hul, og så er kræfterne brugt. Jeg holder stadig på, at han er den hurtigste sprinter i løbet. Dermed starter han også etapen som min favorit.

Det er dog tæt, og man skal ikke undervurdere det momentum, som Tim Merlier (Alpecin-Fenix) kommer med. Sejren på 2. etape giver en masse selvtillid, og for en sprinter er selvtillid ren brændstof. Merlier er rigtig hurtig. Min bekymring mod ham har været, at han har manglet sejrene på CV’et, og at han ofte er kommet til kort, når de bedste har været med. Det kan hurtigt ændre sig.

Udfordrerne

Niveauet bag de to bedste er fint. Jeg kigger primært mod Elia Viviani (Cofidis), der har set skarp ud indtil videre. Fortsætter han og Cofidis med at arbejde så godt, kan de sagtens ende med at vinde en etape.

Det er nemt at grine af Fernando Gaviria og UAE Team Emirates efter den seneste spurt, hvor leadoutmanden blokerer Gaviria, og næsten hiver ham ned. Jeg synes dog, der er gode takter fra Gaviria, og ligesom jeg godt kunne se Viviani vinde en etape, så kan jeg det samme med Gaviria. Jeg har måske sværere ved at se sejren komme for Giacomo Nizzolo (Qhubeka), der til gengæld er så solid og stabil, at han nok altid kommer til at være med fremme.

Dylan Groenewegen (Jumbo-Visma) overgik min værste frygt på 2. etape. Han så faktisk solid ud. Når jeg så alligevel holder ham lidt nede af listen her, skyldes det meldingen om regnvejr i målbyen. Hvis der sidder den mindste blokering i ham rent mentalt, så kan regnvejret ende med at blive en stopklods for ham i spurten.

Min joker bliver Max Kanter (DSM). Han har potentiale og har fået muligheden i det her løb. Kan han klemme sig i top5? Ja, men det kræver held.

Vinderbud
Caleb Ewan
Lotto-Soudal
Caleb Ewan skuffede på 2. etape, hvor hans placering var helt rådden, men det bør han kunne fixe. I en spurt må han være den hurtigste mand i det her felt.
Podiebud: Tim Merlier, Elia Viviani
Outsidere: Fernando Gaviria, Giacomo Nizzolo, Dylan Groenewegen
Joker: Max Kanter
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*
Jesper Carstens

Jesper Carstens

Jeg er sidens ejer. Gregario.dk er min legeplads, hvor jeg kan folde min store passion for cykelsporten helt ud. Du er altid velkommen til at kontakte mig på carstens@gregario.dk.

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.