Optakt: 7. etape af Criterium du Dauphine 2021

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på email
Del på print
Konge-etapen i årets Criterium du Dauphine står for døren.

Alejandro Valverde timede det til perfektion, da han triumferede på 6. etape af Criterium du Dauphine. Dermed tog den 41-årige rytter sin første WorldTour-sejr i denne sæson.

Cykelsport - Criterium du Dauphine 2021
7. etape
5. juni - 09:45

På 7. etape bliver det en tand hårdere, og hermed skal vi ud i en fuld klassementskamp.

Ruten

Med 171,1 kilometer er det ikke verdens længste etape, men 7. etape af Criterium du Dauphine er en hård én af slagsen med hele to HC-stigninger. Først er der Col du Pré, der med 12,6 km og 7,7 % indleder finalen. Den fortsættes af Cornet de Roselend (5,7 km – 6,5 %), der topper små 50 kilometer fra målstregen.

Fra toppen af den følger en lang nedkørsel til foden af La Plagne, der er dagens sidste udfordring. Med 17,1 kilometer er det en lang stigning, og den stiger da også 7,5 % i snit, hvilket i den grad er hårdt – det bliver en frygtelig afslutning.

Favoritterne

Favoritterne? Det må være Ineos. Geraint Thomas (Ineos) er deres bedste bud, og den forhenværende Tour de France-vinder virker til at være i solid form. Det er ikke givet, at han er den stærkeste på etapen, men Ineos har alle muligheder for at spille lidt taktisk, og det er mit bud, at Thomas er deres foretrukne kort at spille i finalen.

Han trues umiddelbart af Miguel Angel Lopez (Movistar), der virker velkørende, men som ikke har alverdens løb i bagagen i år. Hos Movistar er de – akkurat som hos Ineos – en del ryttere om buddet, da holdet også råder over Alejandro Valverde og Enric Mas, men det er Miguel Angel Lopez, der er holdets bedste bud, selvom dieselmotoren Enric Mas næppe finder en stigning, der passer ham bedre.

Ineos har også et andet kort: Tao Geoghegan Hart. Han virkede meget formstærk på 6. etape, hvor han var en hel del i offensiven. Kører han et par kilometer udefra, hvem skal så lukke ham ned? Og hvis han lukkes ned? J,a så har Ineos både Thomas og Richie Porte, der kan køre kontra. Jeg synes, Tao Geoghegan Hart ligner en rytter, der har Giro 2020-ben.

Udfordrerne

Sepp Kuss (Jumbo-Visma) er skarp. Han er et stykke efter i klassementet, og netop derfor kan han få lidt ekstra spillerum på 7. etape. Holdet råder også over Kruijswijk, der er en dieselmotor, men som sjældent kører med om sejren. Nej, Sepp Kuss er deres bedste bud.

Jeg holder også øje med David Gaudu (Groupama-FDJ), der i al fald ikke er bange for at opsøge mulighederne. Han vil stensikkert forsøge sig i et udspil, og der er nok ingen tvivl om at han vil slå et hul – men kan han bevare forspringet til stregen? Det er nok ikke helt sikkert, men han vil forsøge.

Formstærke Wilco Kelderman (Bora-hansgrohe) har ikke sat en fod forkert endnu. Han er dog heller ikke den største vinder, så det kan blive svært for ham at gøre en stor forskel på stigningerne – det er vel her, han primært skal forsvare sig.

Ineos’ tredje bud er Richie Porte, der virker til at klare sig helt fint med det mindre pres, der er hos Ineos. Der er andre ryttere, der er købt ind til at lave resultater, mens Porte egentligt “bare” skal hjælpe – men det kaster pæne resultater af sig. Han kan sagtens ende med at få succes, hvis han skal bruges taktisk i sampsil med Thomas og Geoghegan Hart.

Der er også Astana-duoen Alexey Lutsenko og Ion Izagirre. Begge ville jeg nok tvivle på under normale omstændigheder, men det virker til at de har ramt formen, og derfor må man ikke undervurdere dem.

Ag2r-rytteren Ben O’Connor er stille og roligt ved at udvikle sig til en ganske habil rytter. Han er min joker til at vinde 7. etape.

Vinderbud
Geraint Thomas
Ineos
Geraint Thomas virker velkørende, og briten vil for alvor understrege at han er på rette Tour-spor. Ineos-holdet har det stærkeste hold, og det kan de udnytte på løbets konge-etape.
Podiebud: Miguel Angel Lopez, Tao Geoghegan Hart
Outsidere: Sepp Kuss, David Gaudu, Wilco Kelderman, Richie Porte
Joker: Ben O'Connor
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*
Jesper Carstens

Jesper Carstens

Jeg er sidens ejer. Gregario.dk er min legeplads, hvor jeg kan folde min store passion for cykelsporten helt ud. Du er altid velkommen til at kontakte mig på carstens@gregario.dk.

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.