Optakt: Den gule trøje i Tour de France 2021

Den gule trøje i Tour de France er løbets vigtigste trøje. I denne store optakt kigger vi nærmere på kandidaterne, der kan vinde Tour de France 2021.

Den gule trøje i Tour de France er én af de mest ikoniske genstande i sportens verden. Alle – stort set i al fald – ved, hvad den gule trøje betyder.

Tour de France 2021 tegner til at blive en spændende udgave. Ruten er åben og ‘afventende’ – de store udfordringer falder først til sidst i løbet, hvilket er med til at placere al spændingen til sidst i løbet. Og rytterne?

Ja, de er flyvende.

Brug din viden og dyst med hos
Zweeler

Som altid er Tour de France-feltet spækket med kvalitet. Store profiler som Tadej Pogacar og Primoz Roglic kæmper om den gule trøje, men de er næppe alene: Ineos kommer med en hel hær af ryttere, der vil forsøge at udfordre slovenerne. Det tegner lovende.

Bemærk: Optakten her handler kun om hvem der kan vinde Tour de France 2021. I en anden optaktsartikel gennemgår vi ruten til Tour de France 2021.

Favoritten: Tadej Pogacar, UAE

Den forsvarende Tour de France-vinder, Tadej Pogacar, står tilbage som min favorit. Det er tæt i toppen mellem Pogacar og Roglic, men i sidste ende går jeg med 22-årige Pogacar.

Han sejrede for et år siden efter en fabelagtig afsluttende enkeltstart. Jeg forventer ikke, at han er bedre end Primoz Roglic på de næsten 60 kilometers enkeltstart, der er i årets løb, da de primært foregår på flade veje, men til gengæld forventer jeg, at han kan besejre de øvrige i bjergene.

Tadej Pogacar ligner den bedste bjergrytter i feltet. I år har han vundet UAE Tour, Tirreno-Adriatico, Liege-Bastogne-Liege og senest Slovenien Rundt. Kun på bakkerne i Baskerlandet Rundt blev han distanceret af rivalen Roglic, men det skyldtes i lige så høj grad et taktisk spil.

Der er naturligvis forbehold: Pogacar er blot 22 år, og han er stadig relativt umoden i sin kørestil. Han smed tid i sidevinden i 2020-udgaven. Bliver han fanget i vinden igen i år, vil han mærke hvordan alle rivalerne kører mod ham.

Pogacar kommer med et solidt hold omkring sig, hvor ryttere som McNulty, Majka og Formolo har et klart stærkere hold omkring sig end i 2020. Ligeledes kommer danske Mikkel Bjerg til at spille en nøglerolle for Pogacar på de flade etaper. UAE har i det hele taget et solidt hold med.

Pogacar er et fænomen: I sin Vuelta a España-debut i 2019 høstede han tre etapesejre. I Tour-debuten året efter vandt han løbet og tre etapesejre. Det er ikke hverdagskost. Fortsætter Tadej Pogacar sin udvikling, kan han blive svær at stoppe i årets løb.

Udfordreren: Primoz Roglic, Jumbo-Visma

Pogacars største rival er Primoz Roglic. Sloveneren lignede længe vinderen af Tour de France 2020, men på den sidste enkeltstart var Pogacar fænomenal og overgik landsmanden.

Det var ikke første gang, at Primoz Roglic smed en triumf, der ellers virkede til at være hans. Det skete også i Giro d’Italia 2019, hvor han virkede som den stærkeste rytter, men alligevel blot blev nummer tre.

Roglic har alle kvaliteterne. Han er en glimrende klatrer, han er frygtløs nedad, han behersker bakkerne, har en fin afslutning og er skarp på enkeltstarten. Skarpere end Pogacar, på trods af at sidstnævnte vandt den afsluttende Tour-enkeltstart i 2020.

Ligeledes har Roglic et stærkt hold omkring sig, hvor ryttere som Kruijswijk, Kuss og Vingegaard bliver essentielle i bjergene.

Jep, Roglic har hele pakken. Sandheden er også at forskellen på Roglic’ og Pogacars vinderchancer kun adskilles af ganske få procentpoint – de synes næsten jævnbyrdige. Pogacar er muligvis lidt bedre i bjergene, men så er Roglic tilsvarende en anelse bedre på enkeltstarten. Det kan blive marginaler, der skal afgøre årets løb.

Outsideren: Ricard Carapaz, Ineos

Tour de France 2021 er ikke bare en duel – der er flere kandidater. Den tredje kandidat er ikke en rytter, men et hold: Ineos.

Det britiske storhold stiller til start med ikke 1, ikke 2, ikke 3, men hele 4 kandidater. Geraint Thomas, Ricard Carapaz, Richie Porte og Tao Geoghegan Hart har alle kvaliteterne til at vinde store etapeløb – og de tre førstnævnte har alle vundet stort i år.

Ineos’ styrke er ikke individet. Ingen af de fire kan slå Pogacar eller Roglic i en mand-mod-mand-duel. Sådan føles det i al fald. Dermed skal holdet bruge kollektivet.

For mig at se er Ricard Carapaz den rytter på holdet, der har den største X-factor. Han er aggressiv og snu. Han er meget stærk i bjergene. På sine bedste dage kan han køre op med Pogacar. Se bare Vuelta 2020, hvor han var snublende nær at gøre det onde ved Roglic igen. Akkurat som han gjorde i Giro 2019.

Det er klart, at de mange enkeltstartskilometer ikke er til hans fordel. Her vil han tabe tid til de to slovenere, og nok også til Geraint Thomas, men i bjergene er han holdets bedste kort. Jeg ser Carapaz som den rytter med det største vinderpotentiale på sit hold.

De øvrige rivaler

De fleste havde nok fremhævet Geraint Thomas (Ineos), som sit holds bedste kandidat. Briten er da også afgjort et godt bud, særligt fordi han er god i kampen mod uret, og der er næsten 60 kilometer af slagsen i Tour de France 2021. Til gengæld kan han få svært ved at matche Pogacar, Roglic og Carapaz på stigningerne, og det kan blive afgørende.

Ineos råder også over sidste års podierytter, Richie Porte samt sidste års Giro d’Italia-vinder, Tao Geoghegan Hart. Holdet skal vinde årets løb på baggrund af bredden, men fire kaptajner kan aldrig gå i sidste ende – på et tidspunkt må de vælge, og de to ryttere er i min optik dem, der bliver ofret først.

Også hos Movistar har man to klassementsryttere. Den ene er Miguel Angel Lopéz, der på dagen er feltets måske bedste klatrer. Til gengæld er han ikke specielt dygtig i kampen mod uret, og han skal vinde meget tid i bjergene, for at kunne vinde årets løb. Enric Mas er måske holdets bedste bud, men han har ikke samme x-factor i bjergene. Dieselrytteren er dygtig, men han får svært ved at matche Pogacar og Roglic både i bjergene og på enkeltstarten. Et podie kan godt blive aktuelt for begge ryttere.

Jeg er meget spændt på Julian Alaphilippe (Deceuninck-Quick Step). Hvis han kommer i blæsende form fra starten af, kan han drive det langt. Årets rute er nemlig syet sådan sammen, at de store udfordringer først kommer til sidst. Og vi har jo før set, hvad Alaphilippe kan drive det til, når han har den gule trøje i lang tid. Det skete i 2019, hvor han blev nummer fem. En kopi af det løb er bestemt mulig.

I sidste øjeblik tilføjer jeg Rigoberto Urán (EF) til den her gruppe. Colombianeren havde ellers ikke vist meget, men i Schweiz Rundt var han flyvende på enkeltstarten, og med næsten 60 kilometers enkeltstart er det nødt til at give en lille fordel. Tilbage i 2017 blev han nummer to i et Tour de France, hvor bjergene aldrig var specielt afgørende – det er ikke umuligt, at det kan ske igen i år.

Langskud med minimal chance

Tour de France er fyldt med klassementsryttere, der dog kun har en minimal chance for rent faktisk at vinde Tour de France. Ikke desto mindre er der dog aktører, der kan blive relevante i forhold til både top10 og top5, ja, måske endda top3 hvis alt går vel.

Blandt disse finder vi Wilco Kelderman (Bora-hansgrohe), der før denne sæson blev nummer tre i Giro d’Italia 2020. Det er måske et løb, vi kommer til at kigge tilbage på om mange år og tænke “hvad skete der?”. Kelderman har altid haft et fint niveau, men at han var på vej mod Maglia Rosa og i sidste ende tabet til Jai Hindley og Tao Geoghegan Hart var der ingen, der havde regnet med før løbet. Kan han genfinde det niveau, kan han køre top5 i Tour de France.

Hos Bahrain har de peget på Jack Haig (Bahrain-Victourious) som deres kaptajn. Den 27-årige australier har altid virket uforløst. Som om han har mere potentiale i posen. I så fald skal han bevise det i årets Tour de France, for her får han chancen. Jeg tror, han kan gøre det fornuftigt. Han virkede fint kørende i Criterium du Dauphine.

Lidt i samme stil kan man nævne Lucas Hamilton (Bike Exchange), der har fået kaptajnkasketten hos sit australske hold. Han er ikke en rytter, der vinder løbet, men rammer han sit livs form kan han sagtens blive en gedigen overraskelse i årets løb.

For nogle år tilbage ville det være utænkeligt at se Nairo Quintana (Arkea) blive nævnt som en sidebemærkning: Sandheden er da også at skader tit har hæmmet ham, men det niveau, han viste for snart ti år siden, har han haft svært ved at leve op til. På dagen klatrer han fremragende, men han er nok blevet for ustabil til at drive det til den gule trøje. I år har han heller ikke vist meget.

Michael Woods (Israel) er blevet sit holds kaptajn. I min optik bør Woods gå efter at vinde etapesejre, men jeg kan godt forstå appellen i at prøve at køre klassement. Med de mange enkeltstartskilometer og de få, lange stigninger, tvivler jeg på at han kan gøre noget nævneværdigt.

Jeg tvivler også på Steven Kruijswijk (Jumbo-Visma). Det skyldes ikke, at han ikke har evnerne, men derimod at han nok bliver brugt op som Roglic’ hjælper. Hollænderen har været uheldig i de senere år, og han virker ikke til at have samme topniveau, som han havde da han kørte på podiet i 2019. Nej, så skal man måske snarere holde øje med Wout van Aert (Jumbo-Visma), der på grund af årets rute sagtens kan ende langt fremme i klassementet. Men han har ikke haft den bedste optakt, og med udsigten til OL umiddelbart efter, er det svært at forestille sig, at det er i år, Wout van Aert gør forsøget.

Forhåbentligt står Jakob Fuglsang (Astana) fast ved ambitionen om at droppe jagten på den gule trøje for at gå efter etapsejre. Med udsigten til et OL på Mt. Fuji vil det være det optimale. Kører han klassement, er det svært at forestille sig at han får alverden ud af det.

Jeg er spændt på Brandon McNulty (UAE). Amerikaneren bliver hjælper for Pogacar, men han har løftet sit niveau de seneste par år, og med 60 kilometers enkeltstart er han spændende. Jeg kunne godt se ham ende i top10 på trods af hjælperrollen.

Og så er der Ben O’Connor (Ag2r), der stille og roligt bliver bedre og bedre. Klassement er for svært for ham, men han kan hurtigt blive løbets profil, hvis han går målrettet efter etapesejre fra udbrud.

Vinderbud
Tadej Pogacar
UAE Team Emirates
Den forsvarende mester, Tadej Pogacar, har været på et andet niveau siden triumfen i 2020. Den 22-årige slovener er feltets bedste bjergrytter, ligesom han bliver bedre og bedre til at køre enkeltstarterne. Kan han begrænse tidstabet på de næsten 60 kilometers enkeltstart, så ligner det et Tour-forsvar for unge Pogacar.
Podiebud: Primoz Roglic, Ricard Carapaz
Outsidere: Geraint Thomas, Enric Mas, Miguel Angel Lopez, Julian Alaphilippe, Richie Porte, Rigoberto Urán, Tao Geoghegan Hart
Joker: Jack Haig
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.