Optakt: Giro d’Italia 2021

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på email
Del på print

Sæsonens første Grand Tour står for døren, og hos Gregario.dk er vi fulde af forventning til løbet. Den italienske rundtur byder som regel på et ganske seværdigt cykelløb. I år kæmper spændende navne som Egan Bernal og Remco Evenepoel om titlen, og på forhånd er der mange spørgsmål rundt om klassementsfavoritterne.

Cykelsport - Grand Tour
Giro d'Italia 2021
8. maj - 14:00

Så hvem vinder egentligt løbet?

Det er et glimrende spørgsmål, som vi vil forsøge at afdække i denne optakt. Tidligere har vi beskrevet ruten, og den vil jeg henvise til herunder:

Ruten er blevet gennemanalyseret, og med udgangspunkt i den artikel er der plads til, at jeg i denne optakt udelukkende kan gennemgå de enkelte vinderkandidater. Det bliver én af de længere optakter på denne side.

Favoritten: Egan Bernal, Ineos

Indrømmet: Det har ikke været et nemt valg, men efter mange overvejelser og diskussioner med mig selv, er jeg kommet frem til at Egan Bernal er min favorit.

Det er han, fordi han simpelthen er den bedste rytter i feltet – i al fald blandt de etablerede ryttere. Egan Bernal har allerede vundet Tour de France, og skønt 2020-sæsonen ikke var meget værd at skrive hjem om, så har han vist pæne takter i perioder i 2021.

Men han har en stor udfordring: En seriøs rygskade satte en stopper for ham i 2020, og selvom han så stærk ud i løbet som Strade Bianche, så viste han også begrænsninger i Tirreno-Adriatico, der er det seneste løb, han har kørt. Ryggen driller stadig, erkender han i medierne op til løbet, og det bekymrer mig da også lidt, at han ikke har kørt siden Tirreno-Adriatico.

Ineos har et meget stærkt hold omkring Egan Bernal med folk som Daniel Martinez og Pavel Sivakov, der både kan agere superløjtnanter, der kan holdes inde i klassementet, men som også kan knokle løs for Bernal. De har holdet til at sætte de fleste konkurrenter skakmat.

Spørgsmålet er om Egan Bernal er kommet sig over rygskaden. Han har virket uden gnist siden Tour de France-sejren i 2019, men dengang sad man jo og forestillede sig, at han ville vinde Tour de France de kommende mange år – og nu diskuterer vi, om hvorvidt han skal være Giro d’Italia-favorit eller ej..

Min mavefornemmelse siger, at han er favorit. Bernals store styrke er hans udholdenhed over tre uger, og det vil komme ham til gode i det her løb.

Podiebud: Remco Evenepoel, Deceuninck-Quickstep

Det største wildcard er utvivlsomt Remco Evenepoel. Den blot 21-årige belgier er den mest omdiskuterede rytter forud for årets Giro d’Italia, og det er klart: ingen aner, hvor han står.

Remco Evenepoel smadrede alt og alle i 2020. Han var så suveræn, at stakkels Mikel Landa konstaterede at han måtte skynde sig at vinde løb, fordi om ganske kort tid ville Evenepoel vinde alt han kom i nærheden af. Han deltog i fire etapeløb i 2020 og vandt dem alle. I Lombardiet Rundt var han den store favorit, men han styrtede ud over en bro, og har faktisk ikke kørt løb siden.

Dermed lister det første spørgsmål sig ind på lystavlen: Hvor står Remco Evenepoel efter en lang løbspause? Hvordan klarer han sit første løb på tre uger uden at have kort løb i den her sæson? Og så kommer det næste: Hvor stort er Evenepoels potentiale? Han vandt en del bjergetaper i 2020, men han har ret beset aldrig kørt de helt hårde bjergetaper med to-tre stigninger undervejs på en etape. Og han er kun 21 år, det ville være helt naturligt med en offday.

I italienske medier kom holdkammeraten Fausto Masnada til at udtale, at han var flyvende på deres træningslejr, selvom Deceuninck-Quick Step bruger alle muligheder for at underspille belgierens chancer.

Man kan tvivle meget på Remco Evenepoel. Det er nemt. Men man må også bare konstatere, at i en tid hvor ryttere som Egan Bernal og Tadej Pogacar sætter rekorder for at vinde mange store ting i en ung alder, virker Evenepoel alligevel som det største talent af dem alle – og hvorfor skulle han så ikke kunne vinde Giro d’Italia?

Jeg vil ikke blive overrasket, hvis han vinder. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis han dominerer løbet.

Jeg vil heller ikke blive overrasket, hvis hans form er helt off. Eller hvis han går kold i den tredje uge. Alt kan ske med Remco. Alt.

Podiebud: Emanuel Buchmann, Bora-hansgrohe

Den tredje placering i optakten går efter lang betænkningstid til Emanuel Buchmann. Tyskeren var bundsolid, da han fik sit gennembrud i Tour de France 2019, og han har siden virket til at holde det samme, høje niveau, hver gang han har ramt sit peakniveau. Han har bare været uheldig.

Han så skarp ud i Criterium du Dauphine for et år siden, men var uheldig og blev skadet, hvilket ødelagde Tour de France, så han ikke kunne folde sig ud der. Spørgsmålet rumsterer nemlig stadig: Var Buchmanns placering i Tour de France 2019 en éngangsforestilling? Var han et one hit wonder? Mit bedste bud: Nej. Buchmann er the real deal. En bundsolid tysker, der godt kan køre offensivt, men som kun sjældent gør det.

Når jeg placerer ham højt i den her optakt, så er det på baggrund af en formodning om at han kan ramme det niveau. Han har kun vist noget i glimt i år, men han har omvendt heller ikke haft behov for det.

Outsider: Simon Yates, Mitchelton-Scott

Måske tænker du, at jeg har været unødvendigt hård ved Simon Yates. Han er jo blandt bookmakernes største favoritter. Og ja, det er han. På baggrund af en meget stærk præstation i Tour of the Alps er Simon Yates atter igen Giro-favorit.

I 2018 vandt han tre sejre i Giro d’Italia og lignede længde en suveræn vinder. Så gik klappen ned, og Yates endte uden for top20. Til gengæld vandt han samme år Vuelta a Espana, og da de skulle køre Giro d’Italia 2019, udtalte han hurtigt, at hvis han var rival til sig selv, ville han skide i bukserne af skræk – for dernæst at falde igennem og blive 8’er.

Kan han genfinde 2018-niveauet, så er han afgjort en kandidat, men der er for meget usikkerhed og ustabilitet forbundet med Simon Yates. Jeg har svært ved at rangere ham højere. Han så meget stærk ud i Tour of the Alps, men duellerede mod Bilbao, Vlasov og Sivakov, ikke Bernal eller Evenepoel.

Outsider: Aleksandr Vlasov, Astana

I 2020 var Vlasov én af de mange ryttere, der fik sit store gennembrud. I perioder af sæsonen lignede han en fremtidig superrytter, mens han i andre perioder var lidt mere vag i sine præstationer. I år har han hidtil set fint kørende ud, men har ikke helt ramt sit absolutte topniveau – endnu.

Måske kommer det her i Giro d’Italia. Han virker meget komfortabel på italiensk grund, han blev dagligt bedre og bedre under Tour of the Alps og ruten er ganske fordelagtig for ham. Det eneste han mangler er vel et topniveau, der kan hæve hans præstationer helt op i toppen. Han risikerer at ende i en gruppe af ganske solide klassementsfolk, som får meget svært ved at vinde de helt store løb. Den kategori kan han så dele med den næste rytter på listen.

Outsider: Mikel Landa, Bahrain

Hvis der er en rytter, jeg holder uendelig meget af, så er det Mikel Landa. Baskeren får meget kritik for at tale for meget, gøre for lidt. Og når han så forsøger at spille stort ud, men bare må erkende at benene ikke er der, så får han også kritik. Alt for ofte er det unuanceret og ikke fair.

Mikel Landa er en aggressiv rytter, der hellere vil køre offensivt end defensivt. Han er samtidigt også en rytter, der virker til at være bedst, når en anden kan fjerne presset. Hans bedste præstationer er således kommet mens han var hjælper for Aru hos Astana (2015), hjælper for Froome hos Sky (2017) og hjælper for Carapaz hos Movistar (2019). Alle tre ryttere vandt en Grand Tour med Landa som løjtnant, og i de to første tilfælde kan man sagtens argumentere for, at Landa var stærkere end sin kaptajn i bjergene. I sidste ende betyder det intet.

Bahran sætter al deres lid til Landa. Forhåbentligt vinder han en etape eller to undervejs og markerer sig langt fremme i klassementet – men sejren får han næppe.

Langskud: Hugh Carthy, João Almeida, Jai Hindley og Pavel Sivakov

Den efterfølgende kategori er spændende, for det kan være svært for en gammel ræv som undertegnet at ‘følge’ med i generationsskiftet, der sker lige for snuden af os. Rytterne, der har domineret Grand Tours de seneste mange år, er stort set ikke længere aktuelle, og i stedet står det nye kuld for alvor og banker på. Her hører de fire ryttere til.

Hugh Carthy var fremragende i sidste års Vuelta, og jeg er meget spændt på om han kan følge op på sidste års tredjeplads. Han har vist pæne takter i optaktsløb som Baskerlandet Rundt og Tour of the Alps. Dieselmotoren kan blive brandvarm i løbets sidste uge, så spørgsmålet er om han kan holde sig til på blandt andet grus-etapen på 11. etape. Den bliver afgørende for Carthy.

Det tror jeg ikke den bliver for João Almeida. Jeg har en formodning om at han vil klare den med bravour. Til gengæld kan jeg godt frygte for niveauet i den sidste uge. Portugiseren kørte et flot Giro d’Italia for et år siden, men nu er niveauet bare højere, og han har altså begræsninger på de længste stigninger. En flot top10-placering er dog realistisk – også selv som hjælper for Remco Evenepoel.

Den sværeste at vurdere er Jai Hindley, der kører sammen med Romain Bardet. Hindley var i maglia rosa for et år siden, og blev nummer to i løbet, men med til historien hører også, at mange vel ret beset har sat spørgsmålstegn ved løbets niveau for et år siden. Hvor gode var rytterne virkelig? Hindley mangler at bekræfte, at han har niveau til et Grand Tour-podie i et løb, der ikke er corona-hæmmet. Jeg har mine tvivl.

Og så er der Pavel Sivakov, der er ét af de talenter, der mangler sit endelige gennembrud, men hvor alle kan se det åbenlyse talent. I første omgang hedder opgaven Egan Bernal, men hvis ryggen volder Bernal problemer, står Sivakov på spring. Han har et stort talent, men mangler stabiliteten og heldet, ellers risikerer han at ende som evighedshjælperen hos Ineos.

Det er omsonst at snakke om en joker i en grand tour-sammenhæng. Måske kan man nævne George Bennett, der får sin chance? I al fald er han på sin bedste dage ganske eminent, men i sidste ende skal han nok være glad for at ende i top5.

Vinderbud
Egan Bernal
Ineos Grenadiers
Egan Bernal er den bedste klassementsrytter i feltet med et tårnhøjt topniveau. Vi ved ikke, om ryggen driller efter et langt skadesforløb, men han har vist gode momenter i år, og kan han genfinde niveauet fra før 2020, er det svært at se nogen stille alverden op mod ham.
Podiebud: Remco Evenepoel, Emanuel Buchmann
Outsidere: Simon Yates, Aleksandr Vlasov, Mikel Landa, Hugh Carthy, João Almeida, Jai Hindley, Pavel Sivakov
Joker: George Bennett
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*
Jesper Carstens

Jesper Carstens

Jeg er sidens ejer. Gregario.dk er min legeplads, hvor jeg kan folde min store passion for cykelsporten helt ud. Du er altid velkommen til at kontakte mig på carstens@gregario.dk.

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

[…] har skrevet optakten til Giro d’Italia 2021, så mine bud er ikke så overraskende. Jeg tror på Egan Bernal trods colombianerens […]

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.