Optakt: Heusden-Zolder

Efter en stribe aflyste løb i begyndelsen af sæsonen, er cykelcross-sæsonen for alvor kommet i gang. Denne gang fortsætter kalenderen med Superprestige-løbet i Heusden-Zolder, der er ét af de mere berømte områder i cykelcross-sporten. Løbet i Heusden-Zolder er det syvende og næstsidste løb i Superprestige-serien, hvor der er masser af spænding i toppen af klassementet.

Cykelcross - Superprestige
Heusden-Zolder
26. december - 15:00

I spidsen af løbsserien finder vi Eli Iserbyt med 84 point. Blot fire point efter ham kommer Toon Aerts, mens tredjepladsen er Michael Vanthourenhout med 69 point. Der gives 15 point til vinderen, 14 point til andenpladsen og 13 point til tredjepladsen, hvorfor det virker usandsynligt at andre end Iserbyt eller Aerts vinder.

Heusden-Zolder er en fast bestanddel af Superprestige-serien. I fire ud af de seneste fem udgaver er det Mathieu van der Poel, der har vundet. Kun i 2016-17-sæsonen glippede sejren. I 2016 var Heusden-Zolder også vært for VM. I begge tilfælde var det rivalen Wout van Aert, der løb af med sejren.

Ruten i Heusden-Zolder er meget hurtig. Der er masser af sand og tekniske passager. Der er få, men afgørende stejle stigninger, og særligt den karakteristiske off camber-stigning kan blive udslagsgivende.

Favoritten i Heusden-Zolder

De forventes at være der allesammen. Mathieu van der Poel, Wout van Aert, Tom Pidcock og alle de øvrige cross-verdensstjerner stiller til start i Superprestige-løbet d. 26. december. Dagen efter er der forøvrigt også World Cup, så det er en travl weekend, der venter rytterne.

Der kan ikke herske tvivl om at favoritten er Mathieu van der Poel. Hollænderen er et fænomen, der vinder langt de fleste løb, han deltager i. I de seneste tre sæsoner (denne, 2019-20 og 2018-19) har han faktisk blot tabt fire gange. Seneste skete det i den seneste Superprestige-afdeling i Gavere.

Det betyder ikke, at han er uovervindelig. Mathieu van der Poel er fantastisk stærk, men han er endnu ikke i VM-form. I de fire løb, han har kørt i år, har det været tæt løb i alle løb. I Namur formåede han kun akkurat at slå Wout van Aert med tre sekunder.

Han er koldblodig og de færreste kan overmatche ham på den sidste omgang. Han starter som den helt store favorit. Men han kan besejres.

Udfordrerne

Det bliver primært Tom Pidcock og Wout van Aert, der skal udfordre hollænderen. Tom Pidcock slog ham senest i Gavere, og siden den weekend for et par uger siden, har briten kørt ufatteligt stærkt. Han er i gang med at etablere sig i den absolutte elite.

Briten passer godt til den tekniske rute i Heusden-Zolder. Det er faktisk ikke sket specielt mange, at han har kørt ruten, men han gjorde det dog i 2017, hvor han som 18-årig vandt U23-løbet foran Eli Iserbyt. Sådan som han har kørt de seneste par uger, så kommer han til at angribe ruten fra starten.

Wout van Aert var flyvende i Namur, og han kørte på et højere niveau end mange havde regnet med. Han har haft det svært mod Mathieu van der Poel i de seneste år, men sådan som han har kørt i hele 2020, skaber det muligheder for den bomstærke belgier. Man skal passe på med at afskrive den tredobbelte verdensmester, der vandt på selvramme rute to gange i 2016: Først ved VM i januar 2016, dernæst ved Superprestige i december 2016. I optakten til løbet vandt han faktisk et løb foran Mathieu van der Poel, men hollænderen blev ramt af en punktering.

Outsiderne

Herefter bliver det spændende. For lige bag de tre bedste har du yderligere tre ryttere, der på en god dag kan køre med om sejren. Den ene er soleklart Eli Iserbyt, som allerede har givet Mathieu van der Poel og de øvrige stjerner kamp til stregen. Man kan argumentere for, at han har været på niveau med dem. I sidste weekend fik han dog læsterlige klø. Dårlig dag? Måske.

Toon Aerts har haft det svært i år. Han er en glimrende rytter, men i forhold til at han i de to seneste sæsoner har været den bedste rytter, foruden Mathieu van der Poel og Wout van Aert, så har sæsonen været en skuffelse indtil videre. Ikke desto mindre har han vundet tre løb i år, men tendensen har været at han har været et skridt bag de bedste.

Og så er der Michael Vanthourenhout. Belgieren er aldrig super stabil. Han har været med fremme i de fleste løb i år, og han vandt sågar den første World Cup-afdeling foran Eli Iserbyt, Wout van Aert og Toon Aerts. I de seneste to uger har han haft svært ved at følge helt med de forreste.

En rytter, der er ved at køre sig i bedre form, er Quinten Hermans. Senest blev han nummer to i Essen og forinden det blev han nummer fem i Namur. Han blev 3’er i Heusden-Zolder for et år siden. Han er min joker.

Havde Laurens Sweeck vist bedre form, så var han min joker. Heusden-Zolder er soleklart en god rute for ham: Tre gange er han blevet to’er på ruten, mens han i 2014 vandt U23-løbet på ruten foran Wout van Aert og Mathieu van der Poel.

Vinderbud
Mathieu van der Poel
Alpecin-Fenix
Mathieu van der Poel vinder langt de fleste løb, han stiller til start i. Konkurrenterne presser ham mere i år, end han har været vant til, men han bør være stærk nok til at nuppe sin fjerde sejre i sit femte løb. Han plejer at vinde her i Heusden-Zolder, så hvorfor ikke igen i år?
Podiebud: Wout van Aert, Tom Pidcock
Outsidere: Eli Iserbyt, Toon Aerts, Michael Vanthourenhout
Joker: Quinten Hermans
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Du kan læse mere om løbet på løbets hjemmeside. Du kan også holde dig opdateret på alle vores cykelcross-optakter i arkivet.

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Søren Larsen

Jeg er ikke den store haj til cykelcross, men jeg glæder mig til løbet!

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.