Optakt: Milano-Sanremo 2021

Det er endelig blevet tid til årets første monument. Milano-San Remo er med sine 299 kilometer det længste af de fem, og løbet markerer for alvor starten på den længeventede klassikersæson.

Ruten fra Milano til Sanremo er på flere måder en overgang fra vinter til forår – fra det morgenkolde vintermørke i Milano til den solskinsbelagte liguriske kyst i Sanremo, og fra vinteropstart til hektisk forårssæson i cykelmæssig forstand. Heraf kælenavnet den italienske forårsbebuder.

Med en typisk rejsetid på over syv timer inden opløbet på Via Roma i Sanremo føles dagen endeløs. Ikke kun for rytterne, også for cykelfans verden over, der har hungret efter årets første store cykelløb. På lørdag, den 20. marts, er ventetiden ovre, når den 112. udgave af Milano-Sanremo løber af stablen.

Cykelsport - WorldTour
Milano-Sanremo 2021
20. marts - 09:40

Sidste års udgave blev, ligesom meget andet, flyttet til august. Ved den lejlighed angreb Julian Alaphilippe på den sidste stigning, Poggio, og kørte alene over toppen. På nedkørslen herfra blev han hentet af den senere vinder Wout Van Aert, der slog den franske verdensmester i en dramatisk spurt.

Netop Poggio har siden ruteændringen i 1960’erne været løbets klare nøglepunkt. Det er her de ryttere, der har et antrit tilbage efter 290 kilometer, skal slå hullet, for derefter at kaste sig hovedkulds nedad mod byen og skrive en af sportens største sejre på cv’et.

Ruten

I modsætning til sidste år, hvor der blev kørt 305 kilometer, er ruten nu tilbage tilbage til sin normale længde på lige knap 300 kilometer (299).

En ændring i forhold til normalt er, at Colle del Giovo er blevet tilføjet i stedet for den sædvanlige Passo del Turchino. Den ændring er lavet fordi, den berømte Turchino-stigning er blokeret af et jordskred, der ikke kan ryddes, før løbet finder sted. Der er 112 km til mål, når rytterne kører over toppen af Giovo, og feltet vender tilbage til den traditionelle rute for at køre i mål på Via Roma.

Capo Mele, Capo Cervo, Capo Berta, Cipressa og Poggio di Sanremo er de stigninger, som rytterne skal forcere på de afsluttende 60 kilometer. De to sidstnævnte er de hårdeste, og det er typisk først her, vi ser alvorlige angreb.

For de angrebsivrige er Cipressa et godt sted at angribe. Med lidt over 25 km til mål er det ikke helt urealistisk at holde feltet stangen herfra, alligevel er det mest realistisk, at vi skal vente til Poggio med at se de afgørende angreb.

Poggio di Sanremo, som rytterne runder toppen af med blot 5,5 kilometer til mål, er i sig selv ikke nogen vanvittig hård stigning. Den er fire kilometer og stiger i gennemsnit med fire procent. Men efter 290 kilometers cykelløb er det nok til at gøre en forskel, hvis du har lidt tilbage i benene.

Løbsprofil. Foto: milanosanremo.it

Favoritten

Endnu en gang skal vi synge samme sang – Mathieu van der Poel, Julian Alaphilippe og Wout van Aert er igen de største favoritter. De tre finalister fra Flandern Rundt fordelte etapesejrene i Tirreno-Adriatico mellem sig, og det er derfor sikkert at sige, de alle tre er i fremragende form. I den forbindelse skal det selvfølgelig nævnes, at Mads Würtz Schmidt snød de tre musketerer fra at gøre rent bord.

Milano-Sanremo er de sidste to år blevet afgjort af et Alaphilippe-angreb på Poggio. Et lignende scenarie kan udspille sig i år, selvom verdensmesteren for første gang i lang tid ikke ligner stærkeste mand på en stigning som Poggio.

Stærkeste mand på Poggio er derimod Mathieu van der Poel (Alpecin-Fenix). Van der Poel satte Alaphilippe til vægs på den afgørende rampe i Strade Bianche, hvilket gav os nogle allerede ikoniske billeder af den hollandske superstjerne. Indtil da har vi været vant til at se Alaphilippe vinde sådanne finaler med et ben.

I netop Strade Bianche var Van der Poel klart stærkeste mand efter et langt og hårdt løb, og han viste en overraskende coolness, hvor han nogle gange underspillede, hvor godt kørende han var. Det er vigtigt for Van der Poel også at holde hovedet koldt i Sanremo og vente til Poggio, eller som minimum Cipressa, med at lave det afgørende angreb.

Selvom hollænderen besidder en god spurt, er der ingen, der vil have Van Aert med til stregen, og når Poggio ikke er hårdere, end den er, er det svært at se et scenarie, hvor den ene sætter den anden. Men hvis nogen skal gøre forskellen, er det Van der Poel, og vi så i sidste års Flandern Rundt, at han også kan slå Van Aert i en direkte duel på stregen, og derfor peger vores pil på hollænderen.

Førsteudfordreren

Van der Poels værste konkurrent er sidste års vinder, Wout Van Aert (Jumbo-Visma). Poggio er så ´mild´ en stigning, at Wout Van Aert kan sidde med Van der Poel og Alaphilippe, der i min bog er feltets bedste puncheurs.

Hvis det lykkes belgieren at sidde med de bedste over toppen af Poggio, er han lynhurtig på stregen, og han har gode muligheder for at vinde en spurt mod samtlige ryttere i feltet. Men efter 299 kilometer i sadlen handler det mere om, hvem der har noget tilbage i benene, fremfor hvem der på papiret er hurtigst. Vi så eksempelvis Kwiatkowski slå Sagan og Alaphilippe på Via Roma i 2017, så spurten i Sanremo er altid umulig at spå om.

Men en ting er sikkert. Van Aert kommer ud af Tirreno-Adriatico i forrygende form. En enkeltstartssejr over Filippo Ganna er et fremragende billede på, hvor godt kørende han er. Alt peger derfor på, at belgieren kan følge feltets supermand, Van der Poel, på Poggio. Spurten mellem de to bliver et møntkast, men hvis vi skal gætte, bliver Van Aert henvist til podiets næsthøjeste trin.

Verdensmesterens revanche

Med en sejr og to ydeligere podieplaceringer er Julian Alaphilippe (Deceuninck-Quickstep) de sidste fire års klart mest succesfulde Milano-Sanremo-rytter. I sommer blev han henvist til andenpladsen af Wout Van Aert, og han stiller derfor til start på lørdag i Milano med revanche for øje.

Men hvis franskmanden ikke kan slå de to føromtalte crossstjerner på Poggio, hvordan sørger han så for at køre først over stregen i Sanremo?

Han skal blandt andet udnytte, at han har det stærkeste hold. Quickstep stiller som sædvaneligt til start med en stjerneparade af ryttere, hvor også Ballerini og Bennett drømmer om et stort individuelt resultat.

Quickstep skal isolere Van Aert og Van der Poel, ved at tvinge dem til at bruge deres hold på at hente et farligt angreb i præfinalen, hvor Quickstep har en eller flere stærke ryttere med.

Hvis det lykkes at etablere et stærkt udbrud på vej mod Cipressa og Poggio, bliver Van Aert og Van der Poel nødt til selv at gå i offensiven, hvor Alaphilippe skal med på hjul. Herfra kan Alaphilippe og Quickstep udnytte overtallet i finalen til at snyde de to største favoritter for sejren.

Sprinterne

Milano-Sanremo er det eneste af de fem monumenter, hvor de rendyrkede sprintere har en reel chance for at vinde. Sidst det lykkedes var i 2016, hvor Arnaud Demare (Groupama-FDJ) vandt. Han er igen en mulig vinder, hvis sprinterholdende formår at holde feltet nogenlunde samlet til mål. I samme kategori er Sam Bennett (Deceuninck-Quickstep), Caleb Ewan (Lotto-Soudal) og vores egen Mads Pedersen (Trek-Segafredo).

I den gruppe tror jeg mest på Sam Bennett og Mads Pedersen. Bennett har i opstarten været feltets suverænt bedste sprinter, og han har verdens bedste klassikerhold.

Mads P er rigtig hurtig, hvis finalen bliver kørt hårdt, og de allerhurtigste folk bliver sat eller tømt for kræfter på de sidste to stigninger. En sejr ligger ikke til højrebenet, men hvis alt flasker sig, kan det åbne en lille mulighed for danskeren.

En mand med et hav af uforløste topplaceringer i Milano-Sanremo er Michael Matthews (Team BikeExchange). Australieren så meget velkørende ud i Paris-Nice, men han har ikke længere den topfart, han havde engang. I netop Paris-Nice blev han eksempelvis slået af Primoz Roglic i en spurt, der var skræddersyet til Matthews. Alligevel kan man ikke afskrive den 30-årige allrounder, der endnu en gang jagter en topplacering i sit yndlingsmonument.

Det italienske hjemmepublikum hungrer efter endnu en italiensk vinder, og Davide Ballerini (Deceuninck-Quickstep) er det bedste bud på sådan en. Han er lidt i samme båd som Mads P og Matthews, der skal have et hårdt løb, så ryttere som Bennett, Ewan og Demare er trætte eller sat af, når der skal spurtes.

Quickstep er generelt i en luksussituation, hvor de har tre ryttere, der kan vinde på tre forskellige måder.

Outsiderne

Vores to outsidere skal bruge samme opskrift for at vinde løbet. De skal angribe længere udefra, eksempelvis på Cipressa, og håbe på, at de største favoritter undervurderer dem, og ingen af favoritholdene har kræfter til at hente dem.

Thomas Pidcock (INEOS Grenadiers) og Søren Kragh Andersen (Team DSM). Begge de to er fremragende i det terræn, som skal køres i finalen. De har også begge et så godt punch, at de kan slå hullet, når der kortvarigt er stilstand i feltet.

Samtidig er Poggio, som tidligere nævnt, ikke så stejl, at det er selvskrevet, at tre store favoritter slår et hul her. Hvis, og det er et stort hvis, Kragh Andersen og Pidcock kan komme med på hjul henover toppen, kan de udnytte, at Van Aert og Van der Poel ødelægger det for hinanden. Ligesom Mads P gjorde, da han vandt Gent-Wevelgem i fjor.

Jokerne

Christophe Laporte (Cofidis) har været bedre kørende i opstarten end nogensinde før. Han vil ærge sig over, at Roglic og Magnus Cort stjal en etapesejr hver for næsen af ham i Paris-Nice, men han viste ved den lejlighed storform. Alt skal gå rigtigt, hvis Laporte skal gøre sig forhåbninger om en plads på podiet, men han er Cofidis’ bedste bud på et topresultat.

En af de få ryttere, der i nyere tid har vundet Milano-Sanremo mere end en gang er Oscar Freire, og Movistar har inden sæsonen hentet en Freire-lite. Der er selvfølgelig tale om Ivan Garcia Cortina. Han klatrer hæderligt og har en fin spurt. Garcia Cortina har derfor gode muligheder for at levere et resultat i top 10.

Vinderbud
Mathieu van der Poel
Alpecin-Fenix
Van der Poel er i fuldstændig forrygende form, og på papiret er der ingen, som kan slå ham på Poggio. Selvom han får kamp til sine hår af Alaphilippe og Van Aert, peger vi på den hollandske favorit. I en spurt på Via Roma mellem de tre tror vi, at Van der Poel er den hurtigste. Men det bliver ligeså tæt og nervepirrende, som da han slog Van Aert på stregen i Flandern Rundt.
Podiebud: Wout Van Aert, Julian Alaphilippe
Outsidere: Sam Bennett, Davide Ballerini, Mads Pedersen, Thomas Pidcock, Søren Kragh Andersen
Joker: Christophe Laporte, Ivan Garcia Cortina
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.