Optakt: OL i Tokyo – linjeløb (herrer)

De Olympiske Lege danner rammen om et spændende endagsløb på de japanske landeveje. Her er vores store optakt til linjeløbet.

Tour de France er næsten ikke overstået, før rytterne skal dyste om OL-guldet i Tokyo den 24. juli 2021. På den drønhårde rute i og omkring Mt. Fuji-bjerget bliver det sandsynligvis mange af Tour-aktørerne, der kører med om sejren.

Brug din viden og dyst med hos
Zweeler

Den tætte placering på Tour de France rent tidsmæssigt, men samtidige store afstand til Frankrig åbner en interessant debat: For hvad er den bedste optakt til at vinde det her OL? Er det Tour-rytterne, der har den største chance? Er det i stedet de ryttere, der har forberedt sig specifikt på OL? Det er ikke til at sige.

Ruten ved de Olympiske Lege

OL i cykling - ruten
Se løbsprofilen i stor størrelse

Med 4362 højdemetre er det en hård, hård rute, der venter rytterne i Japan. Ruten i Rio havde tilsvarende blot 2700 højdemetre, så det er en mærkbar forskel. Ruten fremgår af profilen oven over.

Mange cykelfans har givetvis håbet på at rytterne skulle prøve kræfter med mytiske Mt. Fuji. De kommer også lidt op ad bjerget, men altså ikke hele vejen op på toppen af bjerget, der stikker 3.776 meter over havets overflade – og naturligvis ikke: Man kan ikke cykle til toppen af vulkanen.

Fuji Sanroku (14,5 km – 6,0 %) kommer cirka midtvejs på ruten, og det er her, løbet for alvor tager fat. Det er her, de klatrestærke ryttere skal beordre deres folk frem og gøre ruten hård. De skal nemlig forsøge at tage brodden af de afslutningsstærke ryttere.

Efter Fuji Sanroku følger en nedkørsel og 35 kilometer flad vej hen til foden af Mt. Mikuni (6,8 km – 10,2 %). Profilen til Mt. Mikuni kan ses herunder:

OL i Tokyo - Mt. Mikuni

Det er en stigning, der vil noget. Den er drønhård og afgjort en stigning for specialister. De klatrestærke folk skal forsøge at tage så meget tid som muligt på den her stigning, for toppen af Mt. Mikuni falder 32 kilometer fra målstregen, det vil sige at der er mulighed for at hente folk foran sig igen.

De fortsætter dog i højderne efter Mt. Mikuni, da de kort efter kører den korte Kagosaka Pass (2,2 km – 4,6 %). Den er ikke hård i sig selv, men den kan nok godt mærkes efter strabadserne på Mt. Mikuni. Fra toppen af denne bakke er der 22 kilometer tilbage – det meste af det er en nedkørsel inden de sidste 5-10 kilometer foregår i et småkuperet landskab.

En rigtig, rigtig hård rute – men samtidigt også en åben rute, der gør det hele mere spændende. Havde de sluttet på toppen af Mt. Mikuni var løbet langt mindre åbent.

OL-optakten: Den bedste tilgang

Hvad er egentligt bedst før et løb som det her? Tja – kigger man på Clasica San Sebastian, der typisk køres en uge efter Tour de France, så er det bedst at komme til løbet med Tour-ben. Siden år 2010 er det kun sket én gang, at en rytter har vundet Clasica San Sebastian uden at have kørt Tour de France. Det skete i 2019, hvor Remco Evenepoel sejrede.

Jeg er overbevist om, at det er en fordel at have Tour de France i benene. Spørgsmålet er så om det bedste er at have kørt klassement i 21 dage – som Tadej Pogacar – eller kun foldet sig ud på udvalgte dage – som Alejandro Valverde. Her hælder jeg mest til at Valverdes strategi er bedst, men det er ikke nødvendigvis en gigantisk hæmsko at have kørt klassement, så længe man “bare” kommer ud af Tour de France med overskud.

Dermed ikke sagt at vinderen udelukkende kommer fra Tour de France – det er en faktor, at det foregår i Japan, og spørgsmålet er om hvorvidt rytterne kan nå at tilpasse sig Japan.

Favoritterne til OL i Tokyo

Med den åbne rute i betragtning ser jeg også et åbent løb. Havde de sluttet på Mt. Mikuni, så havde Tadej Pogacar nok vundet, men det gør de ikke.

Dermed tør jeg også pege på Wout van Aert (Belgien). Belgieren kom ind i Tour de France i lidt dårligere form end ønsket, men han blev dagligt bedre og bedre – se blot hvordan han sad med på Luz Ardiden-etapen til sidst i Touren. Yes, han smider meget tid på selve Luz Ardiden, men hans opgave var overstået og han trillede op til sidst. Han vandt altså på Mont Ventoux-etapen – han klatrer glimrende.

Det er klart, at det ikke er ham, der klatrer først over Mt. Mikuni-stigningen. Her handler det om at forsvare sig for Wout van Aert, og så skal han bruge de resterende 32 kilometer på at komme tilbage. Kommer han tilbage til fronten, så er det svært at forestille sig en hurtigere rytter i spurten. Det er også hans store problem: Han kan opleve at de andre kører mod ham, netop på grund af farten.

Jeg er lidt splittet, for hvis Tadej Pogacar (Slovenien) sætter trumf på op ad Mt. Mikuni – tænk på Le Grand Bornand-etapen – ja, så kan han blive ualmindelig svær at hente igen, og selv hvis han bliver hentet af et par stærke klatrere, ja, så er han jo hurtig på stregen. Det så vi senest i Liege-Bastogne-Liege, hvor han vandt en lille gruppespurt.

Pogacar kan dog være udkørt, for selvom han lignede en rytter i overskud efter Tour de France, så har han haft en trøje på hver eneste etape – det vil sige udover at have kørt meget stærkt på de 21 etaper, så har han haft podie-opgaver på samtlige etaper, ligesom alverdens medier har hevet i ham. Det vil de også gøre før OL-løbet. Det vil være helt naturligt, hvis han begynder at opleve en træthed – hvis ikke fysisk træthed, jamen så i al fald en mental træthed.

Og så er der også lige én anden ting: Han kører på hold med Primoz Roglic (Slovenien). Hvis Roglic er kommet sig over sine Tour-skader, så er taktikken nem. I al fald i teorien: Lad Tadej Pogacar give den gas op ad Mt. Mikuni, mens Roglic følger konkurrenterne. Bliver der lukket op til Pogacar, kan Roglic enten køre kontra eller vente på spurten. Roglic er nemlig – ligesom Pogacar – hurtig på stregen. Måske endda hurtigere end Pogacar.

Det kræver dog at han er kommet sig over strabadserne fra Tour de France, og det er ikke nødvendigvis givet. Jeg vil dog mene, at Slovenien har en pæn chance for at få en olympisk mester.

Udfordrerne

Jeg peger på Wout van Aert som favoritten og dermed også mit vinderbud. Jeg er dog nødt til at understrege, at jeg ser OL i Tokyo som et meget åbent løb, og alle rytterne i den følgende kategori kan også vinde løbet.

Som nævnt ser jeg Tour-ben som en fordel, men de er ikke livsnødvendige. Blandt de ryttere, der kan vinde OL uden at have kørt Tour de France, ser jeg et par interessante navne. João Almeida (Portugal) er ét af dem. Portugiseren klatrer pænt, og han beviste i årets Giro at sidste sæsons præstationer ikke var et engangstilfælde. Samtidigt besidder han en pæn spurt, så hvis han kan holde sig tæt på de bedre klatrere op ad Mt. Mikuni, så kan han vinde en lille gruppespurt.

Touren har 41-årige Alejandro Valverde (Spanien) kørt. Og han blev bedre og bedre som løbet udviklede sig. Det er næppe mange aldrene atleter, der har haft godt af at OL blev udskudt med et år, men for Valverde har det været en velsignelse: Han var rædderlig i 2020, men han har løftet niveauet markant i 2021.

Jeg har længe haft Adam Yates (Storbritannien) i tankerne som en vinder. Yates har i de seneste par år været særdeles stærk i ugelange etapeløb, men manglet det sidste i Grand Tours. I år har han ikke kørt nogen Grand Tours, og man må således forvente at han er noget friskere end de fleste af rivalerne. Han kan overraske pænt på Mt. Mikuni, men hans spurt på flad vej er ikke prangende (modsat hans spurt, når det går op ad). Det gør det måske lidt svært, men ikke umuligt.

Bauke Mollema (Holland). Jeg ved, hvad du tænker – men hear me out: Bauke Mollema plejer at komme flyvende ud af Tour de France. Siden 2012 er han blevet top10 i Clasica San Sebastian hver eneste gang. I 2016 vandt han ovenikøbet løbet. Jep, Bauke plejer at have fremragende Tour-ben, men det er måske anderledes i år, hvor han ikke kun har Tour de France-ben, men også Giro-ben. Til gengæld har han ikke i nogle af løbene skulle holde sig til på hver eneste etape, da han i begge tilfælde bare har jagtet etapesejre. Bauke Mollema som OL-vinder? Det er realistisk. Bauke Mollema er ret dygtig til at vælge sit moment, og sidder han med i en lille gruppe i finalen, der inkluderer en hurtig rytter, er han god til at angribe på det rigtige tidspunkt — og hvem lukker så hullet?

Det er ikke tilfældigt, at Remco Evenepoel (Belgien) er den eneste rytter, der har vundet Clasica San Sebastian siden 2010 uden at have Tour de France i benene: Han er et unikum. Jeg tror, han bliver brugt i et offensivt fremstød efter Fuji Sanroku. Vi ved, han elsker at køre offensivt, så han er nok ikke svær at overtale. Spørgsmålet er så hvor langt det kan bringe ham. Kommer han med over Mt. Mikuni og er med i en gruppe i finalen, ja, så er han relativt stærk i afslutning.

Det er også svært ikke at tænke på Max Schachmann (Tyskland). Tyskeren er i år blevet endnu bedre i bjergene. Han er en glimrende endagsrytter. Han har ikke kørt nogen Grand Tours, og trætheden er derfor lav – men måske mangler han Tour-ben. I en lille gruppe er han bestemt ikke uden chance.

Min sidste udfordrer er en rytter, der kom meget stærkt ud af Tour de France. På de sidste par bjergetaper var Sergio Higuita (Colombia) blandt de stærkeste. Ikke de aller-stærkeste, men lige efter dem. Higuita har ligeledes en hurtig spurt, så hvis han kan holde sig tæt på de bedste klatrere op ad Mt. Mikuni, så er der afgjort potentiale i ham.

Outsiderne

Vi er slet ikke færdige med realistiske kandidater. Tænk bare fem år tilbage, hvor Greg van Avermaet vandt OL i Rio – det var der næppe mange, der havde tippet.

Michael Woods (Canada) er også en kandidat. Canadieren var i fin form i Tour de France. Han klatrer godt. Hans problem bliver turen ned ad Kagosaka Pass, hvor han nok næppe holder folk bag sig. I en flad spurt er han heller ikke den hurtigste. Jeg kan sagtens se et fint resultat til Woods, men har måske svært ved at se ham vinde.

Så peger jeg hellere på Patrick Konrad (Østrig) som min joker. Allround-rytteren kan det hele, men ikke mindst har han en farlig afslutning, der kan blive fræk ved det her OL. Det kræver nok et taktisk opgør, men med den form, han demonstrerede under OL, bør man ikke se bort fra Konrad.

Alexey Lutsenko (Kazakhstan) gik lidt ned i slutningen af Touren, men kan han nå at restituere godt nok, så er han også en fræk outsider. Det samme kan siges om Michal Kwiatkowski (Polen), der engang var enestående i endagsløb, men som nu om stunder bare er ustabil. Rammer han en af de gode dage, så er han dog skarp.

En rytter som Marc Hirschi (Schweiz) kørte sig op under Tour de France, og det kan betyde at hans formkurve peaker under OL. Rammer han sidste års Tour-form, så er han vel næsten favoritten på en rute som denne. Problemet er bare, at han ikke har vist det niveau i 2021. Blandt sådanne outsidere må man heller ikke glemme Mauri Vansevenant (Belgien), der ofte brillere i endagsløb.

Ja, og så er der danske Jakob Fuglsang (Danmark), der ikke kørte godt under Tour de France. Det gjorde han heller ikke i 2016, men det var anderledes end det her – Touren var virkelig ringe for danskeren. Han virker lidt nede, men kan han nå at genfinde benene og humøret, så er han en outsider – men det havde nok været bedre for ham, hvis OL var faldet i 2020 end i 2021.

Man kan nævne flere ryttere. Men jeg stopper her – jeg er dog som altid aktiv i kommentarerne, så har du spørgsmål til enkelte ryttere, så fyr løs!

Vinderbud
Wout van Aert
Belgien
Wout van Aert blev bedre og bedre under Tour de France. Fortsætter han den formkurve, rammer han OL i topform, og selvom han kan få problemer på Mt. Mikuni-stigningen, kan han være så godt med i front, at han kan hente det hele. I en eventuel finale vil han være den hurtigste rytter - men han vil også være den, de alle kører mod, netop grundet hans fart.
Podiebud: Tadej Pogacar, Primoz Roglic
Outsidere: Joao Almeida, Alejandro Valverde, Adam Yates, Bauke Mollema, Remco Evenepoel, Maximilian Schachmann, Sergio Higuita
Joker: Patrick Konrad
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Søren V.

Meget spændende læsning! Hvilken taktik tror du de forskellige lande benytter? Sender de en masse folk frem, som ‘favoritterne’ kan bruge som forposter eller hvad?

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.