Optakt: Strade Bianche 2021

Strade Bianche, der betyder hvide veje på italiensk, er det nyeste skud på cykelsportens klassikerstamme. Hvorimod mange af de andre store klassikere har en rig historie, og daterer sig tilbage til førkrigstiden, blev den første udgave af Strade Bianche kørt for 14 år siden. Her en optakt til årets udgave af løbet.

Den italienske nyklassiker, der køres i og omkring Siena i det sydlige Toscana, er kendetegnet ved benhårdt cykelløb fra start til slut. Allerede på løbets femte grussektor med over 100 kilometer til mål var der sidste år en kraftig udskilning, Jakob Fuglsang kørte solo 50 kilometer fra mål, og han fik ti kilometer senere selskab af en femmandsgruppe, der ikke så sig tilbage igen. Vi kan kun håbe på, at vi får ligeså hæsblæsende cykelløb i år.

Cykelsport - WorldTour
Strade Bianche 2021
6. marts - 11:40

Wout van Aert (Jumbo-Visma), der kørte på podiet i Flandern Rundt, vandt sidste års utraditionelle sommerudgave af løbet foran Davide Formolo (UAE-Team Emirates) og Maximillian Schachmann (Bora-Hansgrohe), der begge akkompagnerede Jakob Fuglsang på podiet i Liége-Bastogne-Liége året før. For snart tre år siden blev Romain Bardet (dengang: Ag2R La Mondiale – nu: Team DSM) nummer to. Samme år blev han nummer seks i det samlede Tour de France-klassement. Det er et godt billede på, at Strade Bianche er det eneste store løb, hvor brostensspecialister, klassementsryttere og puncheurs, der ofte excellerer i ardennerløbene, alle har reelle vinderchancer. 
Om Van Aert kan gentage bedriften fra i fjor, kigger vi nærmere på senere. 

Embed from Getty Images

Ruten

I modsætning til andre klassikere, der laver ændringer på ruten hvert år, har Strade Bianche tradition for at have en stort set identisk rute hvert år. Det er også tilfældet i år. 

Den første alvorlige udfordring venter feltet efter 25 kilometer. Her skal rytterne forcere knap seks kilometers grusvej, hvor der er ramper med over 10 procents stigning. Hvis der ikke er dannet et morgenudbrud endnu, er det her, det skal ske. 

Efter to flade grusveje møder rytterne en asfalteret stigning, der fører til byen Montalcino. Efter nedkørslen herfra starter løbet for alvor.

Med 110 kilometer til mål kører feltet ind på en stigning, der følges op af dagens længde grussektor på 12 kilometer. Efter én kilometer med asfalteret vej venter otte kilometer mere med grusvej, hvor der både skal klatres og køres nedad på det ujævne underlag. Det var her mange store favoritter blev distanceret af blandt andre vinderen, Wout van Aert, i fjor. Det er et godt sted at angribe løbet forfra, hvis man skal have et forspring inden finalen. 

Efter 13 kilometer på flad og asfalteret vej venter den syvende sektor, der går op og ned. Sektoren er ni kilometer lang og har ramper med op til 17 procents stigning. Efter denne sektor intensivereres positionskampen inden mødet med løbets ottende sektor, der markerer starten på finalen. 

Finalen

Med 54 kilometer til mål begynder finalen på stigningen Monte Sante Marie – eller sektor Fabian Cancellara, som grusstykket også hedder, opkaldt efter den trefoldige vinder. Med sine 11,5 kilometer og stigningsprocenter på over 15 anses sektoren for at være løbets hårdeste. Det var her Jakob Fuglsang forsøgte sit soloridt i fjor, og det er højst sandsynligt også her, vi vil se de første angreb fra favoritterne i år. 

Efter Monte Sante Marie venter der 20 kilometer i kuperet terræn, hvor forfølgerne skal etablere en jagt på de ryttere, der er kørt væk på stigningen.

Den absolutte finale starter med 25 kilometer til mål, hvor der venter tre relativt korte grussektorer inden målet på Piazza del Campo i Siena. Fælles for sektor ni (800 m), ti (2,4 km) og elleve (1,1 km) er, at de stiger stort set hele vejen, og at de har ramper med tocifrede stigningsprocenter. Le Tolfe-sektoren, der er løbets sidste, stiger med op til 18 procent. Uanset om det er fra en mindre gruppe i front eller et decimeret felt, er de tre sektorer gode muligheder for et afgørende angreb.

Nu venter der 12 kilometer i det bakkede toscanske terræn, hvor det er svært at hente eventuelle udbrydere, inden den sidste stigning i Siena. Her bliver rytterne mødt af en 16 procents rampe i bunden af den 800 meter lange stigning. Det er her vi skal se, hvem der er stærkest efter 183 kilometers benhårdt cykelløb, inden vi skal finde en vinder af den 15. udgave af Strade Bianche på Piazza del Campo.

Løbet byder i alt på 3073 højdemeter og er 184 kilometer, hvoraf 63 kilometer er på grusvej fordelt på 11 sektorer.

Løbsprofil. Foto: www.strade-bianche.it

Favoritterne

Det er et stjernespækket felt, der stiller til start på lørdag i Siena. Favoritterne er de samme som i årets to første monumenter, Milano-San Remo og Flandern rundt, nemlig verdensmesteren Julian Alaphilippe og crossstjernerne Wout van Aert og Mathieu van der Poel. Alle øjne vil være rettet mod de tre, der til gengæld er meget jævnbyrdige. Om en af de to foregående vindere kan gentage bedriften, kigger vi nærmere på nu.

Lad os starte med Julian Alaphilippe (Deceuninck – Quick Step). Den franske verdensmester og tidligere vinder af løbet skuffede i Omloop, hvor han, trods sin store favoritværdighed, blev nummer 57. I finalen ofrede han sig for holdkammeraten, Davide Ballerini, hvilket var en stor del af forklaringen på det skuffende individuelle resultat. Han kørte solo 32 kilometer fra mål, men han blev hentet for foden af muren i Geraadsbergen. Alaphilippe var, ikke overraskende, den eneste, der ved den lejlighed for alvor kunne separere sig fra konkurrenterne. Hvis han havde kunnet holde sig i ro indtil muren, havde han måske kunnet slå det afgørende hul der.

Deceuninck – Quick Step-rytteren lignede stærkeste mand på de stejle stigninger i Flandern. Hverken Van Aert eller Van der Poel var til start i løbet, så det bliver spændende at se, om de to crossstjerner kan følge Alaphilippe, når han sætter sit angreb ind på lørdag.

I modsætning til Van Aert og Van der Poel har Alaphilippe et stærkt hold bag sig. Almeida, Devenyns, Asgreen, Ballerini, Serry og ikke mindst Štybar, der aldrig har sluttet løbet udenfor top syv, er dygtige hjælperyttere til netop Strade Bianche for Alaphilippe. Det er ikke udelukket, at en af dem kan gøre, som Ballerini gjorde i Omloop, nemlig at løbe med sejren, selvom de på papiret er hjælperyttere for den franske verdensmester.

Den bedste i feltet på den type stigninger, der skal afgøre løbet, er Alaphilippe. Han skal holde sig ude af problemer og ikke blive overmodig før Le-Tolfe-sektoren, der er løbets sidste. Her skal han sætte det afgørende angreb ind, hvor ingen kan følge ham, når han skruer tempoet i vejret på de steder, hvor stigningsprocenterne er allerhøjest. Hvis løbet skal afgøres i en mindre gruppe på stigningen op til Piazza del Campo, er han også den hurtigste i den type spurt.
Julian Alaphilippe er derfor vores bud på en vinder af Strade Bianche 2021.

Embed from Getty Images

Den forsvarende vinder, Wout van Aert (Jumbo-Visma), skal forsøge at forsvare sin titel i sin sæsondebut. Van Aert kørte hverken Omloop eller Kuurne. Han valgte i stedet at tage på højdetræningslejr på Tenerife, hvor han har lignet en mand i storform. Van Aert har slået Strava-rekorder efter behag, og han har ifølge hans sportsdirektør, Marijn Zeeman, smidt de sidste overskydende kilo, der skulle til for at finde landevejsformen igen.

Men løbsform og træningsform er ikke det samme. Så det bliver spændende at se, om Van Aert er i samme form som ved de tre foregående udgaver af Strade Bianche. Han har nemlig kørt sig på podiet hver gang, han har kørt løbet. Det blev til to tredjepladser inden sidste års sejr. Hvis vi ser bort fra sidste år, hvor alle rytterne havde haft en lang løbspause på grund coronanedlukningen, har Van Aert kørt Omloop, inden han brillerede på de italienske grusveje.

Den belgiske superstjerne har en undervældende resultatliste i Omloop, der de sidste tre år har været Van Aert sæsondebut. Han har aldrig kørt top 10 i det løb, der på papiret er skræddersyet til ham.

Det bliver derfor spændende at se, om det er en fortsættende tendens, ikke at kunne levere store resultater i sin sæsondebut, eller om Van Aert får brudt den negative stime på lørdag. Hvis formen er som hans Strava indikerer, bliver det i hvert fald til et stort resultat for Wout van Aert i Siena.

Mathieu van der Poel (Alpecin – Fenix) angreb med over 80 kilometer til mål i Kuurne, hvilket ikke engang var en overraskelse. Han er altid garant for offensivt og undeholdende cykelløb. I sit angreb fik han selskab af Jhonatan Narváez, og de lukkede hullet til morgenudbryderne i et snuptag. Van der Poel og co. blev hentet under to kilometer fra mål. Den hollandske stjernerytter viste ved den lejlighed fremragende form, selvom det ikke blev til noget topresultat.

Ved Le Samyn i tirsdags var han ligeledes storfavorit og i offensiven. Han var faktisk så stor favorit, at bookmakerne kort inden løbsstart havde Van der Poel som favorit over feltet. Det gav altså færre gange pengene igen, hvis han vandt, end hvis man skød med spredehagl, og spillede på resten af feltet. Alle øjne var derfor rettet mod ham, hvilket endte med at sætte en kæp i hjulet for hans vinderchancer. Han viste også her sit tårnhøje niveau og gode form, selvom det ikke blev til den forventede sejr.

Både Van Aert og Van der Poel skal isolere de andre favoritter tidligt i løbet, så de ikke bliver straffet for deres manglende hjælp i finalen. Et angreb på Monte Sante Marie, hvor ingen af Alaphilippes hjælperyttere kan sidde med, kan være vejen frem. Så skal favoritterne afgøre det mellem hinanden på de tre sidste sektorer uden det store taktiske spil.

Sidste års atypiske sommerudgave var Mathieu van der Poels første Strade Bianche. Her blev han nummer 15 over ti minutter efter Van Aert, hvor Van der Poel havde en uheldig punktering inden Monte Sante Marie. Det resultat forbedrer han i år. Om han forbedrer det nok til en plads øverst på podiet i Siena, vides ikke. Men en ting er sikkert – Van der Poel skal nok sætte kolorit på løbet.

Outsiderne

Uanset om vi tager danskerbrillerne af eller på, er Jakob Fuglsang (Astana – Premier Tech) et godt bud på en vinder af Strade Bianche. Han har tidligere vist, at løbet passer ham godt, og at han ikke er bange for at prøve lykken, hvis han kan mærke, at benene er til det.

Han har de seneste to år kørt sig til topplaceringer i løbet. Den danske klassikerspecialist fulgte sin andenplads fra året før op med en placering som nummer fem i fjor. Det viser, hvor godt løbet passer til danskeren, at han i plus 30 graders varme leverer så flot et løb og resultat. Normalt er de høje temperaturer en ulempe for Fuglsang, der har det bedst, når temperaturene er lavere. På lørdag lover vejrudsigten 10-13 grader og støvregn, og forhåbninger til Fuglsang er store.

Danskeren kom ifølge ham selv godt ud af de franske opstartsløb, han har kørt. En samlet ottendeplads i Tour des Alpes Maritimes lyder i sig selv ikke prangende, men det er værd at have in mente, at Fuglsang blot tabte med 18 sekunder til vinderen, Gianluca Brambilla.

Jakob Fuglsang skal lukrere på, at han ikke er storfavorit til at vinde løbet. Når de tre forhåndsfavoritter, Alaphilippe, Van Aert og Van der Poel, sidder og kigger på hinanden, skal Fuglsang angribe i håbet om at køre alene til mål, fordi hvis han rammer den sidste stigning i Siena med Alaphilippe, Van Aert eller Van der Poel på hjul, taber han ni ud af ti gange.

Netop derfor bliver det lige ved og næsten for Fuglsang igen i år, men en plads på podiet tror vi på.

Embed from Getty Images

Vores næste outsider er det britiske stortalent Thomas Pidcock (INEOS Grenadiers). Den 21-årige brite har en baggrund som crossrytter, og han står nu klar til at tage landevejen med storm.

I søndags leverede Pidcock karrierens hidtil største resultat på landevejen, da han blev nummer tre i spurten i Kuurne. Hans størrelse taget i betragtning er det et mindre mirakel, at han kan spurte så godt. Pidcock er blot 157 centimeter lang og vejer 58 kilo. Vinderen i Kuurne, Mads Pedersen, er til sammenligning 22 centimeter højere og 12 kilo tungere. Det ligger derfor ikke i kortene, at Pidcock har en fremtid som supersprinter. Men hvor skal han så vinde sine cykelløb?

Det skal han blandt andet i løb som Strade Bianche. Her kan han bruge sin vævre ramme til sin fordel, når stigningsprocenterne bliver høje, og den eksplosivitet han tydeligvis besidder, når han skal rykke fra de øvrige favoritter eller prøve at følge Alaphilippe. Hans crossbaggrund er også en fordel på grusvejene i netop Strade Bianche.

Ved sin side har han den tidligere vinder af løbet, Michał Kwiatkowski. Hvis de to INEOS-ryttere kan bruge hinanden, kan en af dem ende med et topresultat, og INEOS satser eftersigende på, at det skal være Pidcock, der giver dem et stort resultat.

Thomas Pidcock er generelt et ubeskrevet blad på landevejen, men det bliver spændende at følge ham i Strade Bianche, når han skal måle sig med de allerbedste. Talentet er så indiskutabelt stort, at vi tror, at Pidcock allerede kan levere et flot resultat på lørdag.

Sidste års nummer to, Davide Formolo (UAE Team Emirates) og holdkammeraten Tadej Pogacar er et andet tandem med gode muligheder for at lave et godt resultat.

Pogacar så velkørende ud i UAE Tour, som han vandt, og han er kaptajn for holdet. Det kan blive guld værd for de to UAE-ryttere at have hinanden at spille ud dybt inde i finalen, hvis de begge to er velkørende. Et sandsynligt scenarie er, at der sidder 10 ryttere i front med 25 kilometer til mål, hvor det kun er de to, der har en holdkammerat tilbage. Med mindre Michał Kwiatkowski er kommet sig fuldstændig over sit styrt i Laigueglia og sidder med Pidcock. Det kan blive værdifuldt for INEOS og UAE-holdet, fordi de kan smide den ene i offensiven, og den anden kan sidde føringer over og spare kræfter til et kontraangreb.

Pogacar har aldrig leveret et stort resultat i Strade Bianche. Hans hidtil bedste placering er en 13. plads i fjor. Hvis vejrudsigten holder stik, og det bliver regn- og blæsevejr, skal Pogacar vise en ´toughnesss´, han ikke har vist før, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at forbedre resultatet fra sidste år. Vi tror på, at Pogacar besidder den ´toughnesss´, og at han, med et stærkt hold i ryggen, kører sig til en topplacering.

Jokerne

Romain Bardet (Team DSM) har skiftet de trygge rammer hos Ag2R ud med Team DSM (tidligere Sunweb). Bardets nye hold har de sidste par sæsoner været helt forrygende til at vinde cykelløb. Det kan man ikke sige om Bardet. Han har ikke vundet et WorldTour-løb siden sin sejr på 12. etape af Tour de France 2017. Så hvorfor skulle han starte med det nu?

Bardet er ved at gennemgå en ryttertransformation ala Jakob Fuglsang, hvor han flytter sit fokus fra Grandtour-klassementer til kuperede endagsløb. Han blev nummer 25 i Flandern Rundt i efteråret, hvilket er et imponerende resultat af en rytter som ham. Det viser, at Bardet besidder den føromtalte ´toughness´, der skal til, for at vinde et løb som Strade Bianche.

Et godt billede på den transformation han er ved at lave, er, at han startede sin sæson med at køre Omloop, hvor han de sidste mange sæsoner har startet sin sæson med nogle mindre franske etapeløb.

For snart tre år siden blev Romain Bardet nummer to i Strade Bianche. Om han kan gentage succesen, er tvivlsomt. Men hold øje med Bardet for sit nye hold. Ham og holdet kan blive en spændende kombination, hvis han ændrer sit fokus til endagsløb og de ugelange etapeløb – ligesom Jakob Fuglsang.

Optaktens sidste joker er Alberto Bettiol (EF Education – Nippo). Den tidligere vinder af Flandern Rundt kørte sig til en flot fjerdeplads i Strade Bianche sidste år. Italieneren valgte ikke at køre Omloop eller Kuurne i weekenden, for at være klar til de italienske klassikere Strade Bianche og Milano-San Remo. Han kørte Ardeche og Drome, hvor han skuffede stort.

Udover en flot enkelstart i Etoile de Bessèges har vi ikke set meget til Bettiol i sæsonen indledning. Han skal, ligesom stort set alle andre, angribe udefra for at have en chance for at snyde favoritterne. Heller ikke Bettiol har en chance, hvis han skal spurte om sejren mod Alaphilippe eller Van der Poel på løbets afsluttende stigning. Han har til gengæld en kæmpe motor, som vi så i Flandern Rundt, da han vandt, så hvis de først slipper ham ud af syne, så er det ikke sikkert, at de ser ham igen.

Bettiol er med som joker, fordi han tidligere har gjort det godt i løbet, og han er vokset op i Toscana tæt på Siena. Motivationen er ekstra stor hos den italienske brostensspecialist, når feltet skal kæmpe om, hvem der skal vinde den 15. udgave af Strade Bianche på hans hjemmebane.

Vinderbud
Julian Alaphilippe
Deceuninck - Quick Step
Verdensmesteren er også verdens bedste på de korte og stejle stigninger, der afgører Strade Bianche. Med mindre han bliver overmodig, og bruger for mange af sine kræfter tidligt i løbet, er der ingen i feltet, der kan sætte ham på de stejle grusveje, og hvis det skal afgøres i en mindre gruppe i Siena, vinder Alaphilippe på sit exceptionelle punch.
Podiebud: Mathieu van der Poel, Wout van Aert
Outsidere: Jakob Fuglsang, Davide Formolo, Tadej Pogacar, Thomas Pidcock
Joker: Romain Bardet, Alberto Bettiol
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.