Optakt: Tour de Suisse – 1. etape

Søndag slutter Criterium du Dauphine, men heldigvis får vi endnu en uge med cykling i verdensklasse, da søndagen også markerer starten på Tour de Suisse. Efter at corona-pandemien tvang arrangørerne til at aflyse i løbet i 2020, er den schweiziske rundtur heldigvis tilbage på sin vante plads i kalenderen i år.

Frauenfeld – Frauenfeld – 11 kilometer enkeltstart

Tour de Suisse indledes i byen Frauenfled med en kort enkeltstart på 11 kilometer. Rytter bliver ført rundt i byen uden de helt store udfordringer. Ruten er tæt på pandekage flad, og byder på trods af et par retningsskifte i byen undervejs, ikke på de helt store tekniske udfordringer

Cykelsport - WorldTour
Tour de Suisse - 1. etape
6. juni - 12:00

Favoritter

Jeg er noget splittet mellem hjemmebanefavoritten Stefen Bissegger (EF Education), og den tidligere verdensmester i disciplinen, Rohan Dennis (INEOS). I sidste ende går jeg dog med Bissegger. Han viste både med sejren i Paris-Nice og den afsluttende enkeltstart i Romandiet Rundt, at han mestrer disse lidt kortere distancer – om end begge de foregående enkelstarter bød på en del flere højdemeter.

Manden der meget vel kan spolere en hjemmebanesejr, er som sagt Rohan Dennis (INEOS). Efter et noget skuffende år på enkelstartsfronten i 2020, har han i år vist lidt af fordums styrke. Han skuffede måske en smule på enkeltstart i Paris-Nice, men viste senere med sejren i Katalonien Rundt og på prologen i Romandiet Rundt, at han ikke helt har glemt hvordan man kører en enkelstart.

Den sidste større favorit jeg vil nævne, er Stefan Küng (Groupama-FDJ). Også han må være ekstra motiveret for at sejre på hjemmebane, og finder han niveauet fra Tirreno-Adriatico frem, hvor han blev toer på den pandekageflade afsluttende enkelstart, kan han meget vel ende med at iføre sig løbets første førertrøje.

Outsiderne

Maximillian Schachmann drømmer uden tvivl store klassementsdrømme. Han vil i den grad forsøge at sætte sekunder i banken til de øvrige favoritter i klassementet, og er tyskeren på samme niveau som tidligere i år, er et topresultat absolut indenfor rækkevidde.

Franske Benjamin Thomas (Groupama-FDJ) har også gode muligheder for et topresultat. Den flade rute og kortere distance passer ham perfekt, og som vi så i Tirreno-Adriatico, kan han køre op med de bedste på denne type enkeltstart.

Med danske briller, bliver det spændende at følge Søren Kragh Andersen (Team DSM). Han har tidligere præsteret flotte resultater på enkelstarter i én uges etapeløb, og hvis han igen er blevet gode venner med sin enkelstartscykel, kan han sagtens ende med at lade sig hylde på podiet.

Til sidste vil jeg nævne Tom Dumoulin (Jumbo-Visma). Hans niveau er ukendt, men han kommer tilbage til cykelsporten med OL enkelstarten som det helt store mål, så niveauet må og skal være højt nok til at blande sig blandt de bedste.

Jeg har svært ved at se den helt store joker komme ud af det blå og gøre sig gældende, men en der måske han skabe en lille overraskelse, er Jannik Steimle (Deceuninck – Quick Step). Vi har ikke set ham køre en enkelstart i år, men han viste i både 2019 og 2020, at han sagtens kan køre et flot resultat hjem på en kortere enkelstart.

Vinderbud
Stefan Bissegger
EF Education - Nippo
Det unge schweiziske stortalent topper en formen sæson med sin anden enkelstartssejr i år, og går i gult på hjemmebane.
Podiebud: Rohan Dennis, Stefan Küng
Outsidere: Maximillian Schachmann, Benjamin Thomas, Søren Kragh Andersen, Tom Dumoulin
Joker: Jannik Steimle
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.