Optakt: Tour de Suisse – 4. etape

Mathieu van der Poel viste igen klassen på 3. etape af Tour de Suisse da han overlegent sikrede sig sejren i en decimeret spurt, og samtidig overtog førertrøjen fra Stefan Küng.

Tredje etape i Schweiz forløb, præcis anden etape, helt efter planen. Et udbrud der var nemt at kontrollere fik fik at bruge lidt kræfter ude foran, inden favoritterne kørte om sejren i finalen.

Lidt som jeg havde forventet, var løbets eneste mulighed for sprinterne, alligevel for hård for de tungere ryttere. I sidste ende sikrede hollandske Mathieu van der Poel sig etapesejren foran Christophe Laporte og Julian Alaphilippe, og med de bonussekunder det indbragte, fører han nu også løbet ét sekund for Julian Alaphilippe. Danske Alexander Kamp kørte en flot spurt og sluttede på en 6. plads.

Cykelsport - WorldTour
Tour de Suisse - 3. etape
9. juni - 12:00

Sankt Urban – Gstaad – 171 kilometer

Fjerde etape med mål i Gtaad, er etapen med færreste kategoriseret stigninger. Kun en enkelt bliver det til, men den kommer så også kort før mål. Efter en relativ lang og flad indledning, går det først rigtig løs i finalen efter 154 kilometer når rytterne starter opkørslen mod Saanenmöser Pass (7,5 km. – 4,4%).

Umiddelbart ligner det at det er de samme ryttere som vi har set på de to forgående etaper der igen skal slås om sejren. Etapen kunne godt ligne en typisk udbrudsetape, men jeg tror Alpecin-Fenix vil have interesse i, at holde tingene samlet og gå efter et MvdP-hattrick.

Favoritter

Alt taler for endnu en hollandsk etapesejr. Mathieu van der Poel (Alpecin-Fenix) ser ganske enkelt skræmmende stærkt ud. Den afsluttende stigning bør absolut være indenfor hans rækkevidde, og kommer han først med til mål i en decimeret gruppe, er det svært at se, hvem der skal slå ham.

Det logiske valg på en der kan snyde hollænderen, er selvfølgelig Julian Alaphilippe (Quick Step). Han har set stærk ud på bakkerne, og har flere gange vist sit fantastiske punch, men han mangler det sidste i spurten for at slå van der Poel.

Marc Hirschi (UAE-Emirates) er en anden rytter der måske har den fornødne spurt til at slå van der Poel. Selvom han ikke har vist skræmmende styrke på de første etaper, bør han kunne overleve den sidste stigning uden de store problemer.

Outsiderne

Ivan Garcia Cortina (Movistar) viste stor styrke på anden etape, og på dagens tredje etape viste han igen med et fremstød på de sidste kilometer, at formen er god. I hans nuværende forfatning bør han kunne overleve stigningen og køre med om sejren.

Michael Matthews (BikeExchange) er lidt svær at blive klog på. Han så ikke godt ud på de første to etaper, og i dag blev han sat til vægs af både van der Poel, Alaphilippe og Laporte. Overlever han stigningen bør han have alle forudsætninger for en sejr. Alt det samme kan siges om Christophe Laporte (Cofidis).

Køres den afsluttende stigning hårdt, kan Michael Woods (Israel Start-Up Nation) måske ende med sejren. Canadieren ligner en mand i god form, og med den tid han tabte på første etape, kan han måske få lov at liste væk i en taktisk finale.

Som det også har været tilfældet de andre dage, vil jeg nævne Maximillian Schachmann (Bora). Han nuværende form er tydeligvis fantastisk. Måske kan han ikke vinde en spurt, men et angreb over toppen eller et fremstød i finalen kan også gøre det.

To gange er jeg gået med Anderas Kron (Lotto) som etapens joker, og med hans nuværende form, er jeg fristet til at gøre det alle gode gange tre. Specielt når han selv har meldt ud morgendagens etape er han store mål i løbet. Dog ender jeg med at gå med Lorenzo Rota (Wanty). Han har en fornuftig spurt og har set godt ud på de første etaper. Kommer han med hjem, kan han måske overraske.

Vinderbud
Mathieu van der Poel
Alpecin-Fenix
Det hollandske fænomen får sit hattrick. Mathieu van der Poel er i hopla, og hvis førertrøjen giver ham yderligere vinger, bliver han svær at stoppe.
Podiebud: Julian Alaphilippe, Marc Hirschi
Outsidere: Ivan Garcia Cortina, Michael Matthews, Christophe Laporte, Michael Woods, Maximillian Schachmann
Joker: Lorenzo Rota
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.