Optakt: Tour de Suisse – 8. etape

Sidste chance for at lave ændringer i klassementet er på 8. etape af Schweiz Rundt. Tre hårde stigninger skal passeres.

Rigoberto Urán genopstod og udskød for en stund, det der ellers lignede en snarlig pension. Den 34-årige colombianer har ikke præsteret meget over de seneste to år, men pludselig var der hul igennem, og så tog han en ganske suveræn sejr på 7. etape af Schweiz Rundt.

Cykelsport - WorldTour
Tour de Suisse - 8. etape
13. juni - 12:00

Det er fortsat Ricard Carapaz, der har løbets førertrøje, men Urán er ikke langt fra ham. Afstanden fra Carapaz og ned til Fuglsang på fjerdepladsen er blot 1:15 – alt kan ske endnu.

8. etape: Andermatt – Andermatt – 159 kilometer

Ottende og sidste etape er stort set en kopi af sjette etape – de kører bare ruten den modsatte vej. Efter startskuddet i Andermatt lyder, bliver rytterne med det samme budt velkommen af Oberalppass (10,9 km. – 5,5%), inden Lukmanierpass (15,8 km. – 5,4%) byder op til dans. Herefter venter en længere nedkørsel, inden det store salg skal stå op mod løbet eneste stigning uden for kategori – Gotthardpass (13,2 km. – 6,7%). Fra toppen venter 15 kilometers nedkørsel før vinderen af etapen kåres tilbage i Andermatt.

Favoritter

Jeg går med Ricard Carapaz (Ineos) som favoritten. Jeg tænker egentligt, at det her under normale omstændigheder er en etape, der hurtigt kan ende med en udbrudstriumf, men da det er løbets sidste etape, øges chancen for at det bliver favoritterne, der kæmper om sejren.

Sker det, er Ricard Carapaz min favorit. Rytteren fra Ecuador har virket overlegen hele ugen. Han fik sig en baskerr af Rigoberto Urán på enkeltstarten, men det gjorde alle. På 5. etape var han dog så overlegen, at det virkede som om han kunne have vundet med en større margin, hvis han havde kørt tidligere.

Han udfordres af Jakob Fuglsang (Astana), der gik ind til løbet med et erklæret mål om at jagte etapetriumfer. Fuglsang fik et lille nederlag på enkeltstarten, men er nummer fire i klassementet. Det bliver svært at vinde løbet, men Fuglsang har mulighederne til at vinde løbet: Han er en anelse efter i klassementet (1:15), og derfor kan han godt få lidt snor.

Outsiderne

Den største outsider er Maximilian Schachmann (Bora-hansgrohe), der hele året har virket ganske stærk, men som har manglet det sidste for at vinde. Han er blevet bedre i bjergene – det er tydeligt for enhver – og han har formen. Han jagter etapesejren, og den kan meget vel komme her.

Med sejren på 7. etape, er Rigoberto Urán (EF) kommet tæt på Carapaz i klassementet. Det må give blod på tanden for den erfarne colombianer, der i det hele taget har virket solidt kørende i den her uge. Som altid er han dog ikke en rytter, der har så nemt ved at vinde, men måske ser vi en storsatende Urán på sidste etape?

Som nævnt kan et udbrud sagtens køre hjem, og her har jeg øjnene rettet på Antwan Tolhoek (Jumbo-Visma), der virker til at være flyvende i øjeblikket. Han er ikke en stor vinder, men han bør have evnerne til at kunne gøre det færdigt. En anden udbrudskandidat er Gino Mäder.

En lille joker er Domenico Pozzovivo (Qhubeka), der virker meget velkørende. Han kan godt køre en solid nedkørsel, og han kan få lov til at rykke væk. Han er mere end 3 minutter efter i klassementet, så Carapaz og co. vil ikke gøre alverden for at hente ham.

Jokeren? Sam Oomen (Jumbo-Visma) virker velkørende, og han er også en anelse ude af klassementet, hvilket kan give ham snor nok til at køre væk.

Vinderbud
Ricard Carapaz
Ineos
Ricard Carapaz har virket flyvende i årets Schweiz Rundt, og skønt han ikke behøver vinde sidste etape, så har ecuadorianeren hidtil kørt med så stort et overskud, at han meget vel kan nuppe endnu en triumf og sætte en tyk streg under sin Tour de France-form.
Podiebud: Jakob Fuglsang, Maximilian Schachmann
Outsidere: Rigoberto Urán, Antwan Tolhoek, Domenico Pozzovivo
Joker: Sam Oomen
Kan du gøre det bedre? Dyst med hos Zweeler.com*

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.