Tilbageblikket: Da de hvide veje chokerede Giro-feltet

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på email
Del på print
Grusvejene i Montalcino dannede rammen om et nærmest episk slag tilbage i 2010. I år er vejene tilbage. I den forbindelse ser vi tilbage på den fabelagtige etape.

Årets 11. etape af Giro d’Italia 2021 er særligt speciel. Etapen er ikke domineret af hårde, lange stigninger, men derimod er finalen spækket med flotte grusveje – meget lig dem vi kender fra Strade Bianche. Etapen, der slutter i Montalcino, indeholder også flere hårde, korte stigninger, der kan skabe et festfyrværkeri af et løb.

Faktisk var det lige netop det vi fik i 2010. Et festfyrværkeri. For mig står 7. etape af Giro d’Italia 2010 tilbage som den smukkeste etape i en Grand Tour, som jeg kan huske, at have oplevet. Derfor har jeg også astronomiske forventninger, når løbet kommer forbi Montalcino om få dage.

I den her artikel skruer jeg tiden tilbage til den dag i 2010, hvor tingene blev vendtpå hovedet.

Ruteprofilen fra dengang er ganske tilforladelig, men den minder om årets profil. Det er værd at nævne, at Strade Bianche dengang var i sin spæde start, og selvom gruset var kendt og berygtet, så var løbets status på et noget andet niveau, end det er i dag.

Før etapen var det Vincenzo Nibali, der var i løbets førertrøje. På det her tidspunkt i karrieren var Nibali en ung løjtnant for Ivan Basso, der lå på andenpladsen i klassementet. De havde et komfortabelt forspring ned til de største rivaler i klassementet, så det var et fortrøstningsfuldt Liquigas, der gik ind til etapen.

Dagen blev indledt kedeligt og begivenhedsløst. Danske Nicki Sørensen var i udbrud, og sammen med Rick Flens fik de hurtigt opbygget et stort forspring. Men da bakkerne og gruset nærmede sig, faldt forspringet stødt, og da det hele skulle afgøres, var de forlængst hentet.

Men så kom regnen – og det skabte nogle episke billeder. I front var det Alexandre Vinokourov, Damiano Cunego, Stefano Garzelli og Cadel Evans, der var de store animatorer.

Embed from Getty Images

Og hvad med Liquigas-duoen Ivan Basso og Vincenzo Nibali? Begge ryttere måtte bide i asfalten, og derfra var de henlagt til at forsøge at jage frontgruppen resten af dagen. Uden held.

Embed from Getty Images

Michele Scarponi, der dengang kørte for Androni-holdet, forsøgte at stikke af i finalen, men han havde ikke held til at komme væk.

Embed from Getty Images

I finalen var det Alexandre Vinokourov, Damiano Cunego og Cadel Evans, der skulle afgøre etape. I spurten var det den australske verdensmester Cadel Evans, der åbnede ballet. Cunego forsøgte at lukke hullet, men lykkedes ikke helt, og dermed kunne Evans tage én af karrierens smukkeste sejre, mens Alexandre Vinokourov overtog løbets førertrøje fra Liqugias.

Embed from Getty Images

Som bekendt endte Liquigas dog med at få trøjen tilbage: Ivan Basso vandt Giro d’Italia 2010 trods et tidstab på mere end to minutter.

Etapen kan med garanti findes i forskellige længder på YouTube. Den er absolut værd et gensyn før årets 11. etape.

Jesper Carstens

Jesper Carstens

Jeg er sidens ejer. Gregario.dk er min legeplads, hvor jeg kan folde min store passion for cykelsporten helt ud. Du er altid velkommen til at kontakte mig på carstens@gregario.dk.

Kommentarer

Abonnér
Send notifikationer om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

[…] Tilbageblikket: Da de hvide veje chokerede Giro-feltet […]

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.