1. etape af Tour de France 2021

1. etape

Brest-Landerneau

Tour de France 2021 - 1. etape

Længde: 187 kilometer

Højdemeter: 2.627 meter

Etapetype: Kuperet

Tour de France har igennem de seneste mange udgaver leget med at variere 1. etape af løbet. Tidligere var det ofte en prolog, der indledte den franske rundtur, men i nyere tid har det lige så ofte været en linjeløbsetape, der har fungeret som Grand Depart.

Det bliver det også i år, men hvor Alexander Kristoff for et år siden kunne sprinte sig til succes og den gule førertrøje i Nice, bliver det anderledes i Landerneau.

1. etape af Tour de France 2021 er nemlig en kuperet etape med mere end 2.500 højdemetre. Det er dermed en ret hård dag, og selvom vi ikke allerede får den største klassementskamp, så bliver det ikke en traditionel sprinter, der ender med at iklæde sig førertrøjen, når dagen er slut.

Brug din viden og dyst med hos
Zweeler

I stedet minder dagen om en mini-udgave af Ardennerne fra april, og selvom etapen ikke er helt lige så hård som hverken Amstel Gold Race eller Liege-Bastogne-Liege, så er det altså stadig en svær dag.

I målbyen Landerneau slutter festlighederne på en bakke, Côte de la Fosse aux Loups, der over 3 kilometer måler 5,7 % i snit. Særligt i bunden er den hård, hvor den stiger med næsten 10 procent de første 500 meter. Der er en rampe, der kommer helt op på 14 %. Den flader ud mod målstregen, men skaden er allerede sket – det bliver næppe en af de tunge sprintere, der vinder 1. etape af Tour de France 2021.

Annonce

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.