2. etape af Tour de France 2021

2. etape

Persos-Guirec – Mûr-de-Bretagne

2. etape af Tour de France 2021

Længde: 183,5 kilometer

Højdemeter: 2.093 meter

Etapetype: Kuperet

Den kuperede indledning på Tour de France 2021 fortsætter på 2. etape, hvor der igen er over 2.000 højdemeter. Det bliver næppe i år, at sprinterne får lov til at køre i den gule førertrøje. Denne gang går etapen til Mûr-de-Bretagne, der er ved at udvikle sig til en lille klassiker i Tour de France-sammenhæng.

Det er en drønhård etape, hvor bakken faktisk skal forceres umiddelbart før målstregen også. Det er en rigtig hård etape, hvor det særligt er i finalen, at de store udfordringer kommer. Det er ikke givet, at det hele ender i en spurt op ad sidste tur på Mûr-de-Bretagne. Det er mest sandsynligt, men absolut ikke givet på forhånd.

Etapen slutter som sagt på Mûr-de-Bretagne. Stigningen er 2 kilometer lang og stiger i snit med 6,9 %, hvilket gør det til en hårdere afslutning end på 1. etape. Man må forvente, at der kommer tidsforskelle blandt de skarpeste, men de er sandsynligvis små.

I det hele taget kræver årets Tour-start at man er skarp fra starten af. På de to første etaper er der rig mulighed for at smide dyrbar tid, så selvom man absolut ikke kan vinde Tour de France i Bretagne, ja, så er det da bestemt muligt at tabe løbet her.

Mûr-de-Bretagne er blevet brugt tre gange tidligere i Tour de France. I 2011 var det Cadel Evans, der vandt på bakken, mens Alexis Vuillermoz var stærkest i 2015. I 2018 var det så Dan Martin, der tog sejren. Det er ryttertyper som dem – såkaldte puncheurs – vi skal kigge efter igen i 2021, for selvom tendensen er at sprinterne bliver bedre og bedre til at klatre, så bør denne type stigning alligevel blive for svær for dem allesammen.

Annonce

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.