3. etape af Tour de France 2021

3. etape

Lorient-Pontivy

3. etape af Tour de France 2021

Længde: 182,9 kilometer

Højdemeter: 1596 meter

Etapetype: Flad

Vi er stadig i Bretagne, så etaperne er naturligvis ikke helt flade. Også 3. etape ser ret kuperet ud, men udfordringerne er til at overse, og med den flade finale i Pontivy, bør sprinterne få deres første reelle chance. Den har de ventet meget tålmodigt på.

Det kræver dog at sprinterholdene er vågne i finalen. De mange små bakker på de sidste 50 kilometer, fungerer glimrende som afsætsramper for sene udbrud. Terrænet i Bretagne er drilsk og lumsk, og det er ikke en etape, der automatisk bare ender i en massespurt. Med mere end 1.500 højdemeter er det klart, at det ikke er en helt traditionel, nem sprinteretape – der skal trods alt kæmpes for det.

Jeg vil dog mene, at ruteprofilen snyder en anelse. Etapen ser hårdere ud end den reelt er, og der må ikke være tvivl om at feltet kommer til at være stort, når de rammer målstregen på 3. etape. Spørgsmålet er bare om et udbrud er kørt over stregen før feltet. Det er stadig tidligt i løbet, så sprinterholdene er friske. Var etapen placeret i den sidste uge af løbet, ville jeg i højere grad tro på at et udbrud havde en chance på den her etape.

Det bliver første gang, vi kommer til at se sprinterholdene folde sig helt ud. Det bliver således vores første kig på både leadout-toget men også på topsprinterne. Som bekendt lever en sprinter af momentum, så den første spurt her i Pontivy bliver meget vital.

Annonce

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.