9. etape af Tour de France 2021

9. etape

Cluses-Tignes

9. etape af Tour de France 2021

Længde: 144,9 kilometer

Højdemeter: 4.605 meter

Etapetype: Kuperet

9. etape af Tour de France 2021 er sidste etape inden løbets første hviledag. Og akkurat ligesom på 8. etape, er det en dag, der skal klares i bjergene.

Turen går nemlig til Tignes, der er blevet brugt før i Tour de France-regi. Tilbage i 2007 var det her, Michael Rasmussen lavede sit store togt og kunne iklæde sig løbets førertrøje, som han beholdt helt frem til Rasmussens ekskludering fra løbet. Stigningen skulle så bruges igen i 2019, men det endte med at blive kaosetapen, der blev afkortet imens rytterne kørte – og det var her, Egan Bernal lavede sit vindende angreb og (måske) var på vej mod en etapesejr.

Nu er den så tilbage på denne korte etape. Rytterne skal over en række stigninger, men det er nok primært Col du Pré (12,6 km – 7,7 %) og Cormet de Roselend (5,7 km – 6,5 %) der bliver væsentlige før finalen. De starter cirka halvvejs på etapen og slutter først, når der er omtrent 30 kilometer tilbage af dagen.

Brug din viden og dyst med hos
Zweeler

Herefter er al fokus på Tignes-stigningen, der måler 21 kilometer og stiger med 5,6 %. Det er ikke en skræmmende stigningsprocent, men længden kommer til at trække tænder ud, ligesom et blik på stigningsprofilen også afslører, at der er steder, hvor den flader ud.

De sidste otte kilometer af stigningen stiger i snit med 6,9 %, så selvom det ikke er vanvittigt hårdt, kan der laves små tidsforskelle her, ikke mindst fordi stigningens længde sidder i benene.

Få vores optakter i indbakken

Samt eksklusive mail-optakter til udvalgte løb
* skal udfyldes

Få en mail forud for de vigtigste etaper, deltag i eksklusive konkurrencer og modtag eksklusive optakter – alt sammen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Vi sender cirka to nyhedsbreve om måneden. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet igen.